Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

Mange oliefyr blev installeret i danske boliger for mellem tyve og tredive år siden, og en stor del af disse installationer står foran udskiftning, enten fordi tanken er forældet eller fordi oliekedlen er forældet og uøkonomisk.

”Hvis man alligevel står foran udskiftning af tank eller kedel, kan det være umagen værd at overveje et alternativ som fx en varmepumpe. De fleste kan på den måde halvere varmeregningen, og samtidig være med til at begrænse CO2-udslippet og på den måde skåne miljøet,” siger Markedschef Klaus Kjær fra olie- og energiselskabet OK, der som noget nyt fra i denne fyringssæson ved siden af fyringsolie også tilbyder varmepumper.

Tre typer varmepumper

OK har allieret sig med Vølund og Mitsubishi, som er to af branchens bedste producenter. Begge har årelang erfaring med udvikling af varmepumper. Der findes tre hovedtyper af varmepumper:

  • Luft til luft varmepumpen, som henter varmen fra luften omkring boligen og sender den ind i huset. Denne type varmepumper er særligt velegnet til opvarmning af mindre huse og fritidshuse.
  • Luft til vand varmepumpen. Denne type varmepumpe dækker både behovet for opvarmning af boligen og behovet for varmt brugsvandvand. En varmepumpe som er særdeles velegnet ved et mindre eller mellemstort forbrug af olie, gas eller træpiller. Den kræver ingen tilladelse og kan ofte installeres på 1-2 dage.
  • Jordvarmepumpen. Ved hjælp af nedgravede slanger hentes varmen op af jorden. En - også på langt sigt - meget energieffektiv og miljøvenlig løsning, der sikrer både opvarmning af bolig og brugsvand. Jordvarmepumpen er særlig energieffektiv, da den er uafhængig af temperaturerne udenfor. Et naturligt valg ved et mellemstort og stort forbrug af olie, gas og træpiller.

Spar på varmeregningen – og skån miljøet

”Det er vigtigt, at vælge den løsning, der passer til den bolig, man har,” understreger Klaus Kjær fra OK, ”men uanset hvilken type varmepumpe man vælger, vil det skære toppen af varmeregningen.” . En varmepumpe udnytter den naturlige energi i luften eller jorden så effektivt, at de mange familier vil kunne reducere varmeudgifterne med helt op til 60 %.
Samtidig er en varmepumpe ikke kun en investering, der kan mærkes på pengepungen på det lidt kortere sigt - den er på langt sigt med til at skåne miljøet for udledning af drivhusgasser.

Få et varmetjek

”Det skal ikke være indviklet at vælge en miljøvenlig opvarmningsform”, mener Klaus og understreger, at man som boligejer kan få rådgivning hos OK gennem hele processen fra valg af opvarmningsform til installation og vedligeholdelse af varmeanlægget.

www.ok-varmepumper.dk kan du læse mere om de forskellige varmepumper og bestille et gratis konsulentbesøg.