Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

Du skåner ikke klimaet her og nu ved at spare på strømmen.

Set i den større sammenhæng hjælper det ikke på det samlede CO2-udslip i Europa, at du husker at slukke lyset, når du går ud af et rum eller at du skifter til el-sparepærer. Det er fordi, den enkelte forbruger ikke har nogen direkte indflydelse på CO2 udledningen i Europa. Den styres af et fælles europæisk kvotesystem.

Sådan virker CO2-kvotesystemet

I EU har man simpelthen lagt et fælles loft over den samlede CO2 udledning fra fx kraftværkerne i hele Europa. Kraftværkerne får så hvert år tildelt et antal CO2-kvoter, som altså er en slags ”forureningstilladelser”, der dækker den CO2, som de slipper ud, når de producerer el til forbrugerne og virksomheder i Europa.

CO2-kvoterne, altså forureningstilladelserne, kan man handle med. Det vil sige, at hvis kraftværk udsender mere CO2 end det har tilladelser til, så skal det købe flere kvoter. Hvis CO2-kvoterne er billige, køber kraftværkerne bare flere kvoter og fortsætter produktionen som før. Hvis kvoterne er dyre, bliver det for dyrt at købe dem, og så tvinges kraftværkerne til at lægge produktionen om, så der ikke er brug for ekstra kvoter. Det er det, der er ideen bag systemet.

Når man sparer på strømmen, kan det godt være, at det lokale kraftværk skal producere mindre strøm, og på den måde får CO2-kvoter (forurenings-tilladelser) til overs. Men dem sælger værket så til et andet kraftværk, som bruger dem til at udlede mere CO2 et andet sted i Europa – og CO2-udslippet er det samme.

Hvis man sparer meget på strømmen, kommer der flere ”ekstra kvoter” i omløb. Det betyder, at de bliver billigere, og så er der ikke så stor tilskyndelse for kraftværkerne til at lægge produktionen om, så de sparer energi.

Er det så ikke en god idé at spare på strømmen?

Jo, det er en rigtigt god idé, for det sparer penge på el-regningen. Men du skal spare på strømmen for at spare penge.

Betyder kvotesystemet, at man slet ikke kan gøre noget?

Nej, i kvotesystemet kan man fx købe en CO2-kvote og så på den måde få den fjernet fra markedet. Så er der en kvote mindre, og det svarer til en tilladelse til at udlede  1 ton CO2, som de europæiske kraftværker ikke kan bruge. Hvis mange køber CO2-kvoter og destruerer dem, vil prisen på kvoterne stige, og så bliver det mere tillokkende for kraftværkerne at gøre produktionen mere miljøvenlig.

Det er fx en god idé at spare på strømmen og bruge det sparede beløb til at købe en CO2-kvote, som du får fjernet fra den fælles europæiske pulje. Det kan man gøre på internettet og det koster lige nu ca. 150 kr. pr. ton. Man kan også vælge at købe sin el hos et elselskab, som køber kvoter svarende til familiens elforbrug og så destruerer dem. Fx CO2-neutral el fra det forbrugerejede selskab OK.

Hvad kan man ellers gøre?

Udledningen fra kraftværker og storindustri er styret af det fælles europæiske kvotesystem, men det er CO2-udledningen fra fx trafik, boliger og landbrug ikke. Det betyder, at man kan spare CO2 udledning direkte ved fx:

At køre mere miljøvenligt i bilen:

Kør med jævn hastighed. Undgå kraftige accelerationer. Vær forudseende og undgå bratte opbremsninger og stop og spar brændstof. Sørg for korrekt dæktryk: Er dæktrykket bare 0,5 bar for lavt, risikerer du at øge brændstofforbruget med op til 2-3 %. Sørger du derimod for, at der er luft nok i bilens dæk, kan du spare omkring 50 liter benzin og 120 kg CO2 på et år.

Spise lidt mindre oksekød

Udledningen af CO2 er den samme ved at producere en hakkebøf på 150 g eller køre 15 km i bil, nemlig ca. 2 kg.

Plante

Klemme et par træer eller buske mere ind i haven. De optager CO2 og hvis det er frugttræer kan man spare penge og transport på den frugt, man spiser.