Varme til den bedste pris
Haarby Kraftvarmeværk på Fyn har produceret og leveret varme til sine forbrugere i Haarby i mere end 50 år. Succeskriteriet er god varme til den bedste pris. Derfor er prisen en væsentlig faktor, når en naturgasaftale skal hentes hjem. Men lige så vigtigt er muligheden for en fleksibel aftale.
Fleksibilitet sikrer forretningen
Netop fleksibiliteten har været et vigtigt kriterium, da Gert Petersen, driftsleder på Haarby Kraftvarmeværk, i september 2009 valgte OK som fremtidige naturgasleverandør. Gert Petersen har valgt at få en spotaftale med OK, og er hverken bundet op på minimums eller maksimums forbrug, hvilket ellers er typisk for branchen. I stedet kan der vælges volumen alt efter forbrugsbehov. I perioder hvor prisen på gas ser særlig fordelagtig ud, kan Gert Petersen vælge at skifte til en fastprisaftale uden det koster ham ekstra.
”Vi har brug for en 100 % fleksibel ordning, så vi hele tiden kan optimere på prisforskellen på forskellige brændsler. Når prisen på olie er høj, kan vi vælge gas og omvendt. Da vi jo sælger el på det frie marked, er prisen på el en meget vigtig faktor for fleksibiliteten af vores gaskøb”, fortæller Gert Petersen.
Udover naturgas leverer OK gasmotorolie til varmeværkets gasmotorer. OK hjælper også med at vurdere, om det kan betale sig at fyre med biogas i stedet for naturgas, hvis fx prisen på gas er høj i en periode. Derudover benytter Haarby Kraftvarmeværk OK's webbaserede olieanalysesystem. Et unikt system, der giver et klart billede af olien og maskinens tilstand og sikrer, at der kan gribes ind før eventuelle skader og driftsstop opstår.
Uundværlig rådgivning
Uanset om det gælder olieanalyse eller indkøb af naturgas og gasmotorolie, er det evnen til at købe den rigtige volumen ind på det bedste tidspunkt og til den bedste pris, der er afgørende for den pris forbrugerne i sidste ende ender med at betale. Derfor er en tæt sparring og rådgivning fra OK uundværlig.
”Det faktum, at vi har en samarbejdspartner, der kan gennemskue markedet og som har forståelse for vores verden, har haft afgørende betydning for valget af OK.
Samarbejdet med OK er med til at sikre os en god forretning og dermed den bedste service overfor vores forbrugere”, lyder det afslutningsvist fra Gert Petersen.