Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

Smøring og oliekontrol - en vigtig del af vedligeholdelsesarbejdet.

Klaus Heidemand er supervisor hos ABB’s Full Service-afdeling, der står for vedligeholdelse og service hos virksomheden Sun Chemicals. En virksomhed, der fremstiller farvepigment, som bl.a. indgår i fremstillingen af trykfarver. Pigmentproduktionen kræver både opvarmning og afkøling, og stiller store krav til procesudstyret.

Mens Sun Chemicals koncentrerer sig om farvefremstillingen er det Klaus Heidemand, der sammen med 44 ABB Full Service- kolleger med fast base på fabrikken i Køge, har til opgave at sikre, at både maskinparken og den tilhørende kraftcentral fungerer optimalt – helst i døgndrift og uden afbrydelser.

Service og leveringssikkerhed er vigtigt

Smøring og indkøb af smøremidler er en naturlig og vigtig del af denne opgave, og firmaet har gennem mange år anvendt Mobil smøremidler ikke mindst  på grund af produkternes høje kvalitet. Men for Klaus Heidemand er det væsentligt, at både produkter og service er 100 % i orden.

”Forholdet mellem pris og kvalitet skal selvfølgelig være i orden, men det er faktisk mindst lige så vigtigt, at service og leveringssikkerhed er på plads. Efter at OK har overtaget leverancen af Mobil-olierne har jeg fået en service, som jeg er tilfreds med. Jeg er sikker på, at jeg kan få det, jeg skal bruge, når jeg skal bruge det” siger Klaus.

OK har Mobils produkter på lager i Danmark, og det betyder, at man kan bestille olieprodukter til hurtig levering, og dermed holde lageromkostningerne nede.

Systematisk olieovervågning sparer tid og penge

ABB’s Full Service-afdeling står for det vedligeholdelsesmæssige inden for smede- og elektrikerarbejde på farvefabrikken i Køge. I produktionen indgår blandt andet nogle meget store el-motorer, gearkasser samt en del hydraulisk procesudstyr, som bruger en del smøreolie.

Sammen med Flemming S. Jensen, der er smøreolietekniker hos OK, og som har arbejdet med Mobil-produkter i en lang årrække, har Klaus Heidemand gennemgået maskiner og processer, og sammen har de sat tingene i system og optimeret udnyttelsen af smøremidlerne.

Alle maskiner er blevet forsynet med et nummer og en timetæller, så man kan se, hvor længe olien har været i drift, og det giver et meget præcist billede af den enkelte maskines udnyttelsesgrad. Ligeledes arbejdes der med et farvekodesystem, så man undgår fejlpåfyldninger af olie.

”Det tager tid at sætte tingene i system,” fastslår Heidemand, ” men det betaler sig på lidt længere sigt, ikke mindst fordi man forebygger fejl – og i sidste ende sparer tid”.

Olieanalysen er et godt redskab

OK har blandt andet introduceret Klaus for et effektivt olieanalysesystem, OK-olieanalyse, som har givet gode besparelser allerede.

”Der er ingen tvivl om, at den løbende kontrol af oliens tilstand er langt mere økonomisk i længden," siger den serviceansvarlige. ”Nu skifter vi ikke længere olie med rutinemæssige intervaller, nu skifter vi kun, når det er nødvendigt”.

”Det gjorde et godt indtryk på mig, at Flemming ikke bare hele tiden forsøgte at sælge mest muligt og dyrest muligt. Han har kigget på de enkelte steder i processen og så simpelthen anbefalet de produkter, der passer bedst,” understreger Klaus.

”Ja, der er for eksempel nogle steder i de store lejer, hvor man anvender fedt til oversmøring, primært for at holde snavset ude, og her er der ingen tvivl om, at vi sagtens kan løse opgaven med en fedttype, der ikke er af helt så høj kvalitet, som den ABB normalt anvender,” supplerer Flemming S. Jensen.

Jagten på energibesparelser

Det næste projekt for Klaus Heidemand fra ABB og Flemming Jensen fra OK bliver jagten på energibesparelser i processen. Begge er de overbevist om, at der kan ligge store energimæssige besparelser i at anvende syntetiske olier i et vist omfang, ligesom der skal arbejdes målrettet med frekvensomformerne og dermed bedre udnyttelse af strømmen.

”Det er jo et samarbejde,” understreger Klaus Heidemand, ”Flemming og OK leverer produkterne og giver teknisk rådgivning på de områder, hvor de er eksperter, men det sker da også, at de lærer lidt af os,” slutter han med et smil.

Fakta om ABB


ABB i Danmark er del den internationale teknologikoncern ABB. Virksomhedens danske rødder fører mere end 100 år tilbage til virksomhederne Thrige og Titan A/S.

ABB leverer teknologisk know how og komponenter til industrivirksomheder, der ønsker at øge deres produktivitet og samtidig sænke deres energiforbrug. ABB arbejder derudover for at skabe en stabil energiforsyning, der fragter energi fra kraftværk til stikkontakt på en effektiv og miljøvenlig måde.

24 timer i døgnet, 365 dage om året står ABB’s serviceorganisation til rådighed fra en lokal adresse i Danmark.

ABB tilbyder service på mange niveauer lige fra almindelig tilkaldeservice over forebyggende vedligehold og systemopgradering til Full Service, hvor ABB overtager al vedligehold på fx en produktionsvirksomhed. En Full Service-aftale er et langvarigt partnerskab, hvor ABB overtager ansvaret for udformning, udførelse og ledelse af en virksomheds vedligeholdelsesaktiviteter. Som aktiv partner vil ABB udvikle vedligeholdelsesfunktionen, så den bliver en integreret del af virksomhedens produktion.

ABB har 110.000 medarbejdere i omkring 100 lande. I ABB i Danmark er der ca. 800 medarbejdere.