Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

Benzin er benzin, og det samme gælder diesel. Produkterne er de samme, så prisen har en del at gøre med, hvor vi vælger at tanke. Hver dag offentliggør benzinselskaberne listepriser, men ofte går der ikke længe, før der mange steder kan tankes til priser, der ligger under listeprisen.

Den listepris, som OK meddeler hver dag, er vejledende. Det er den enkelte brugsforening eller Coop-forretning, der ejer OK-tankstationen, og det er derfor også lokalt, at man fastsætter udsalgsprisen på brændstof.

På grund af den hårde konkurrence holder alle stationerne i et område skarpt øje med hinandens prisskilte, og hvis en af dem sætter prisen ned, følger de øvrige med.

”OK-tankstationerne lægger vægt på at være konkurrencedygtige, og der er mange steder i landet, hvor der er kraftig konkurrence på priserne, og her kan der være penge at spare for bilisterne,” fortæller afdelingschef i OK, Eva Grann.

Værd at vide om benzinkrigen


Tank tidligt om morgenen eller om aftenen

Listeprisen, der normalt meddeles ca. kl. 10 om formiddagen, er det udgangspunkt, hvorfra priserne kan sættes ned. I løbet af dagen holder mange tankstationer ”udsalg” og sætter prisen ned i flere omgange. Hvis prisen sættes ned flere gange i løbet af dagen, er brændstoffet naturligt nok billigst sidst på dagen. Det er derfor billigst at tanke om aftenen eller om morgenen, lige inden næste dags listepris træder i kraft kl. 10.

Hold øje med prisskiltene

Hos OK er der ingen skjulte rabatter eller særlige fordele til bestemte grupper. Alle handler til samme pris. Hold øje med prisskiltet. Det viser den pris, du skal betale ved pumpen.

Ligger konkurrenterne tæt?

Chancen for, at der er priskrig på benzin og diesel, er størst i byer, hvor flere konkurrerende benzinstationer ligger tæt.

Tilbudsjagt med omtanke

Hvis du kører en omvej for at tanke billigt, så husk at regne på, om det nu kan betale sig.
En tommelfingerregel er, at hvis du kører 20 km hen og tilbage igen for at få tanken fyldt billigt op, så skal literprisen være nedsat med mindst en krone, for at det kan betale sig.

Få listepris pr. e-mail dagen før
Find OK-tankstation