Kø-prognose
Der er kun melding om et enkelt større vejarbejde, der vil påvirke sommerferietrafikken. Det drejer sig om A1-strækningen tæt på byerne Bern, Zürich og Lausanne. Her bliver store dele af strækningen moderniseret, ligesom hele A2 blev det frem til sidste år. Heldigvis er det især A2 og ikke A1, som bliver benyttet af danske sommerferiebilister, da A2 er transitvejen frem og tilbage til Italien.
Vejafgifter
Motorvejsvignet er obligatorisk for kørsel på alle motor- og motortrafikveje i Schweiz. En vignet, som er gyldig til kørsel frem til den 31. januar plus det følgende år, koster 40 CHF (ca. 200 kr.). Den kan købes hos FDM, på grænsen til Schweiz samt på posthuse og tankstationer i Schweiz. Vignetten skal anbringes på indersiden af bilens forrude.
GPS-varsling forbudt
GPS-apparater, der advarer mod fartkameraer, er forbudt i Schweiz. Man risikerer både bøde og konfiskation af GPS’en. (Der er ca. 1.200 fartkameraer i Schweiz)
Børn på bagsædet
Hvis man har store børn med tendens til køresyge, er det rart at vide, at børn under 10 år ikke må sidde på forsædet.
Få mere info om trafikken