Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet


Kø-prognose

Der er ingen meldinger om vejarbejder i og ved Elb-tunnelen ved Hamborg, så fin passage på den strækning.

I år advarer den tyske bilistorganisation ADAC om massive kødannelser på Autobahn A1-strækningen fra Hamborg mod Bremen, og det anbefales bilisterne helt at undgå strækningen. Hvis man skal vestpå mod det nordvestlige Frankrig, Holland og Belgien, så anbefaler ADAC, at man fortsætter mod Hannover og først derefter drejer vestpå.

Ruhrdistriktet med Autobahn-strækningerne A3 og A5 er som vanligt belastet af mange biler og lastbiler, og her forventer ADAC op til tre timers kø på udvalgte strækninger – ikke mindst omkring Frankfurt.

Motorvejsstrækningen fra Freiburg ned mod Basel udbygges, og her anbefaler ADAC, at bilisterne kører parallelt med motorvejen ad landevejen på denne strækning.

Hold afstand

I øjeblikket har tysk færdselspoliti stærkt fokus på afstanden mellem køretøjerne på motorvejen. Der er opsat over 300 særlige overvågningsapparater til at kontrollere, om bilisterne holder korrekt afstand.

Forkert dæktryk giver bøde

Der afholdes med jævne mellemrum dæktryks-razziaer, hvor også udenlandske biler tjekkes. Hvis politiet kan konstatere, at dæktrykket udgør en fare for trafiksikkerheden, falder der en bøde, som skal betales straks.

Miljøzoner

Berlin og Köln indførte som de første miljøzoner fra 1. januar 2008, og de fleste større tyske byer er fulgt med. I dag er der 45 tyske byer med miljøzoner, hvor biler kun må køre ind, hvis de har en tysk miljøzonemærkat, en såkaldt "Umweltplakette" eller "Feinstaubplakette" i farverne grøn, gul eller rød. Reglen gælder for alle, også udenlandske køretøjer, og det kan koste en bøde på 40 Euro at køre uden mærkat. Mærkaterne kan købes på tankstationer, hos FDM og direkte fra hjemmesiden www.umwelt-plakette.de.