Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet
Den tekniske baggrund, der lå til grund for testen, var, at en fuldsyntetisk baseolie som hovedregel vil udvikle mindre indre friktion end en mineralsk baseolie. Det skyldes opbygningen af molekylkæderne i den syntetiske baseolie.

Interaktionen mellem de enkelte molekylkæder fører til dannelse af friktion ved bevægelse af molekylerne, for eksempel ved cirkulation af olie. Friktion fører til dannelse af varme, der i en forbrændingsmotor vil være at regne som energitab, med mindre der er installeret udstyr til varmegenindvending.

Energitab i en forbrændingsmotor vil, ud fra en generel betragtning, føre til højere brændstofforbrug. Samme betragtning kan fremføres i forbindelse med forholdene i en transmission – friktionsdannelse fører til dannelse af varme. Dette vil give sig udslag i en lavere virkningsgrad i transmissionen.

Da det i lastbilen er motoren, der driver transmissionen, vil en lavere virkningsgrad føre til højere brændstofforbrug. Ved at bruge fuldsyntetiske smøreolie reducerer man friktionen og sparer dermed brændstof.