Mobil varmepumpe til Aarhus Letbane

Aarhus bygger en letbane, som forventes færdig i 2017, så der er fart på anlægsarbejdet og værkstedet. Selvom værkstedet ligger i det centrale Aarhus, er der ikke udlagt rørføring til fjernvarme. Det betyder blandt andet, at AffaldVarme Aarhus måtte finde et alternativ til fjernvarme – og gerne et alternativ, som både er miljøvenligt og økonomisk bæredygtigt.​​​

​​​Grønne ambitioner i Aarhus

Med en varmepumpe på værkstedet kan AffaldVarme Aarhus fortsætte arbejdet mod kommunens klare mål om at blive CO2-neutral i 2030. Derfor har værkstedet valgt at få en mobil varmepumpeløsning, som OK har udviklet til AffaldVarme Aarhus.
 
”Hos AffaldVarme Aarhus har vi gennem mange år haft OK som en stærk handelspartner på olie. Det er spændende og vigtigt for os at udvikle samarbejdet med OK på et nyt og voksende marked for vedvarende energi. Vi deltager meget gerne i udviklingen af nye forretningsmuligheder inden for fjernvarme, så vi bliver flere og flere på vejen mod en stadig mere bæredygtig varmeforsyning,” fortæller Adam Brun, forretningsudvikler hos AffaldVarme Aarhus.
 

Skræddersyet løsning fra OK

OK har leveret en varmepumpe og en supplerende oliekedel i én mobil enhed. Opvarmningen i værkstedet varetages primært af varmepumpen. Løsningen skal dække 95 % af værkstedets varmeforbrug og er dimensioneret ud fra lignende bygningers forbrug. På de allerkoldeste vinterdage kan der dog blive behov for ekstra varme, og her kommer oliekedlen ind.
 

Styrke vedvarende energi

For OK har den mobile enhed store perspektiver for den vedvarende varmeforsyning. Den kan for eksempel være god i små bysamfund på landet og i byområder udenfor det kollektive fjernvarmeområde, vurderer Klaus Kjær, som er markedschef hos OK.
 
”Tidligere var olie OK’s kerneforretning,” fortæller Klaus Kjær. ”I dag er OK et stærkt energiselskab med et bredt sortiment – lige fra fyringsolie og naturgas til varmepumper. Vi arbejder i stigende grad med klimabevidst og bæredygtig omstilling, som styrker Danmarks energiforsyning med vedvarende energi. Derfor er vi både glade for og stolte over at gøre en forskel i Aarhus, hvor udviklingen af CO2-neutral varmeforsyning er nået meget langt,” fortæller Klaus Kjær.​​
OK leverer mobil varmepumpe til Aarhus Letbane
 ​

Ring og hør mere

Vil du høre mere om varmeløsningen til Aarhus Letbane og hvad vi har gjort for andre virksomheder, så ring til Key account manager Charlotte Holze 30 70 59 76. 
 
Læs mere om OK’s udbudsteam her​


Fakta om varmeløsningen:

  1. Enheden består af en luft til vand-varmepumpe og en oliekedel
  2. Varmepumpe-delen dækker 95 % af værkstedets varmeforbrug
  3. Oliekedlen supplerer på de allerkoldeste vinterdøgn