Hvorfor støtter OK sporten?
Som et dansk forbrugerejet energiselskab har OK rødder i lokalsamfundet. Vores lokale tilknytning gør det naturligt for os at støtte lokale ungdoms- og idrætsforeninger.
OK har tegnet sponsoraftaler med flere hundrede lokale ungdoms- og idrætsforeninger og støtter ca. 30 foreninger, der arbejder med idrætsaktiviteter for handicappede.
Princippet er, at den lokale forening hjælper OK og benzinforhandleren med markedsføring af OK Benzinkort. Når der efterfølgende tankes på et benzinkort, der er tilknyttet en sponsoraftale, modtager foreningen et ørebeløb for hver liter, der tankes. For mange af de lokale klubber er OK's tilskud en vigtig del af deres eksistensgrundlag.
OK støtter også eliteidrætten, blandt andet udvalgte klubber i SAS-ligaen og håndbold- og fodboldlandsholdet.