Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

Det er stadig aktuelt at finde motorsaven frem for at fælde og beskære. Specialbenzin er et godt valg, når motorsaven tørster. Den er nemlig både mere skånsom for miljøet og langt mindre sundhedsskadelig end de traditionelle benzinprodukter.

Specialbenzin er en syntetisk benzin, der kun indeholder en brøkdel af de sundhedsskadelige tilsætningsstoffer, der er i almindelig 92 og 95 oktan benzin. Torben Didia Rasmussen, produktchef for smøreolie hos OK, fortæller: ”Specialbenzin er især velegnet til mindre benzinmotorer, hvor man kommer i tæt kontakt med dampe fra produktet eller udstødningen fra motoren. Det kan for eksempel være plæneklippere, motorhækkeklippere, motorsave og græs- og buskryddere. Alle er maskiner, der snart skal i anvendelse igen, når foråret banker på.  

Bedre for helbredet

Specialbenzin er stort set fri for sundhedsskadelige stoffer som svovl, benzen og jordnær ozon. Benzen er det mest sundhedsskadelige stof i benzin, og fordi det ophober sig i alle levende organismer, kan det være kræftfremkaldende, hvis man bliver udsat for det gennem længere tid. Jordnær ozon er en aggressiv giftgas, der kan give nedsat lungefunktion, hoste og brystsmerter. Svovl kan også give problemer med luftveje og lunger, hvis man eksponeres for det gennem længere tid og i store mængder. ”Den sundhedsmæssige side er nok den vigtigste grund til at bruge specialbenzin,” konstaterer Torben Didia Rasmussen fra OK.

Undgå skadelige dampe

Alle, der har arbejdet med buskrydder eller motorsav en hel dag, ved, hvor fortumlet man kan blive af gasserne. Det kender Kjeld Fredslund Hansen, der blandt andet ejer et mindre skovareal i Østjylland, alt til. Han har gennem flere år brugt specialbenzin fra OK, når der skal udføres skovarbejde.

”For nylig var jeg løbet tør for specialbenzin, men der var lige nogle træer, som skulle skoves, så derfor lavede jeg selv en olieblanding af almindelig oktan 95 benzin til motorsaven. Saven kørte godt nok, men allerede efter kort tid kunne jeg mærke, hvordan jeg blev tung i hovedet af gasserne. Jeg havde næsten glemt, hvor ubehageligt det faktisk er at gå i benzinos i den stillestående luft inde mellem træerne.”

Bedre for miljøet

Specialbenzin indeholder hverken jordnær ozon eller svovl, og dermed skåner den miljøet. ”Ozon angriber skov og undergrund, mens svovl forsurer vandmiljøer,” forklarer Torben Didia Rasmussen og fortsætter: ”Når man arbejder i naturen, har man formentlig også lyst til at passe på den. Derfor er det jo sund fornuft at bruge en benzin, der ikke skader miljøet. Endelig har Specialbenzin også den fordel, at den ikke bliver for gammel og derfor giver den ikke problemer med at få gang i plæneklipperen, som en almindelig 92 eller 95 oktan benzin kan gøre, når den bliver gammel. 

Produktet findes både i en udgave til brug i totaktsmotorer og som en specialbenzin til brug i firetaktsmotorer. Specialbenzinen kan bestilles hos OK og leveres med fragtmand. Som privatperson må man dog max transportere 5 liter ad gangen i bilen og max have 25 liter stående ad gangen.