Varmepumper fra OK - ok.dk
Udskriv sidenTip en ven
Tip en ven

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt afsender e-mail adresse

Indtastningsfejl

Du mangler at angive en korrekt modtager e-mail adresse

Dit tip er afsendt

Dit tip er nu afsendt til .

Afsendelse er fejlet

OK varmepumper er en nem, billig og miljøvenlig løsning, når du skal opvarme dit hus og brugsvand. Vores varmepumper udnytter den naturlige energi, der findes i jorden og i luften, og overfører energien
til husets opvarmningssystem.

OK sælger fire typer varmepumper: Luft til luft, luft til vand, jordvarme og solvarme. De tre første typer har til formål at opvarme dit hus. De består hver af to moduler. Et model, som placeres udenfor huset, og et modul, som placeres indenfor huset. Ved jordvarme består udemodellen af en række slanger, der graves ned i jorden. Solvarmepumpen er kun til opvarmning af brugsvand. Den indfanger sin energi via solpaneler, der fx er placeret på husets tag eller gavl.

Luft til luft varmepumper

En luft til luft varmepumpe er særlig velegnet til at opvarme mindre huse og fritidshuse på ca. 50-150 m2, og kaldes af samme grund for ”Sommerhusmodellen”. I større huse er den velegnet som supplement til andre opvarmningssystemer som fx oliefyr eller el-varme. Luft til luft varmepumpen kan kun bruges til opvarmning af huse og ikke til opvarmning af brugsvand.

 

Luft til vand varmepumper

En luft til vand varmepumpe er en 100 % løsning, som kan bruges både til opvarmning af hus og brugsvand. En luft til vand varmepumpe henter sin energi fra luften udenfor. Luften suges ind i en kompressor, som står uden for huset. Kompressoren hæver temperaturen ved at komprimere luftmængden og omdanne det til varmt vand, som herefter føres ind til en varmtvandsbeholder, der typisk er placeret i et skab i bryggerset. Herfra fordeles varmen ud til radiator-/gulvvarme-systemet og til brugsvandet.

 

Jordvarme pumper

En jordvarme pumpe er en 100 % løsning, som kan bruges både til opvarmning af hus og brugsvand. En jordvarme pumpe henter varmen fra jorden gennem slanger, der er gravet ned og tilsluttet en varmtvandsbeholder, der typisk er placeret i et skab i bryggerset. Væsken i jordslangerne cirkulerer ind i en kompressor, som hæver temperaturen og komprimerer varmen, så der opnås 55 grader varmt vand. Varmtvandsbeholderen fordeler herfra varmen ud til radiator-/gulvvarme-systemet og til brugsvandet.

 

Solvarmepumer

En solvarmepumpe fra OK er til opvarmning af brugsvand og et godt valg til dig, der har fyringsolie, naturgas eller el, som din primære varmekilde. Olie, naturgas og el er nemlig dyre i sommerperioden, fordi de kun skal opvarme brugsvand. Hvis du i stedet lader en solvarmepumpe gøre arbejdet, kan du helt slukke for dit fyr eller el-varme og spare adskillige kroner på varmebudgettet. En solvarmepumpe fra OK kan holde en familie på 4 personer med varmt vand for ca. 200 kr. om måneden.