Der er flere forklaringer på prisstigningerne, som bliver påvirket af flere faktorer i samfundet. Helt overordnet bliver prisen på el og naturgas defineret ud fra balancen mellem udbud og efterspørgsel på energi på verdensmarkedet. 

Selvom der generelt er prisudsving i energimarkedet, har tendensen været stigende priser siden sommeren 2021 for både el og naturgas. Den generelle udvikling på energimarkedet hænger sammen med det generelle forhold mellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet, som kan variere over tid. 

Prisstigningerne skal ses i lyset af, at energipriserne i 2020 var meget lave, hvor særligt naturgaspriserne lå på et historisk lavt niveau.  COVID19-nedlukningen medførte et mindre energiforbrug i samfundet, og efterspørgslen på naturgas var derfor lav. Efter at hjulene igen er kommet i gang, har vi oplevet en kraftig stigning i både forbruget og i efterspørgslen på naturgas. Det har presset priserne opad.

Det er ikke kun udbuddet af el og naturgas, der er presset. I år har vi set en støt stigende efterspørgsel på energimarkedet. Dette er i høj grad drevet af at økonomien, produktionen og arbejdsmarkedet igen har fået gang i hjulene efter nedlukningerne i forbindelse med Coronapandemien.

I Nordeuropa producerer vi store mængder vedvarende energi. I Danmark og Nordtyskland fra vindmøller og fra vandkraftværker i Sverige og Norge. Den vedvarende energi er ikke kun godt for miljøet, den er samtidig også billig at producere.

I 2021 har vi oplevet en mindre produktion af strøm fra vindmøller og vandkraftværker. Det skyldes dels, at 2021 har været et relativt tørt og vindfattigt år. Derfor bliver der nu produceret mindre grøn energi end normalt.

De meteorologiske forhold med mindre mængder vind og regn end normalt betyder, at der i stedet må produceres strøm med andre metoder. Her har man i stigende grad vendt sig mod velkendte brændselstyper som naturgas og i mindre omfang kul. Denne produktionsform er dyrere i forhold til den vedvarende energi, og det presser priserne op.

Hvis man kigger isoleret på naturgas, som dels bruges som opvarmning i mange danske hjem, men også i højere grad som brændsel til elproduktion, så har der været tendenser til, at udbuddet af naturgas er presset.

De norske naturgasfelter har haft en nedsat produktion på grund af audits og genopstart af produktionen. Samtidig er det danske naturgasfelt Tyra under renovering i perioden 2019-2023, og dermed er den danske naturgasproduktion meget begrænset i denne periode.

Rusland har som en af verdens største naturgasproducenter en interesse i at eksportere naturgas til Europa. I øjeblikket tales der meget om NordStream 2-forsyningslinjen, som skal pumpe store mængder naturgas til Nordeuropa. Det er endnu ikke afklaret, hvornår denne forsyningslinje færdigetableres.

Det er ikke kun Europa, der oplever stigende energipriser. Faktisk oplever vi, at energileverancer ofte tilgår de store økonomier i Asien på grund af et endnu højere prisniveau på det asiatiske energimarked.

For at imødegå prisstigningerne el, kan man som privatkunde først og fremmest have fokus på at spare på strømmen så meget, som det er muligt. Her er en række gode, almene tips og tricks til at nedsætte husstandens strømforbrug.

• Sluk for apparater, som står på standby. Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen.
• Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op og vask tøjet ved en lavere temperatur.
• Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
• Læg låg på gryderne, når du laver mad.
• Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
• Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legeområder hen til vinduet.
• De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.

Kilde: Videncenteret Bolius.

For at imødegå prisstigningerne på naturgas, kan man som privatkunde først og fremmest have fokus på at spare på energien så meget, som det er muligt. Her er en række gode, almene tips og tricks til at nedsætte husstandens varmeforbrug.

• Pas på med at skrue for langt ned for temperaturen om natten, det kræver simpelthen for meget energi at genopvarme efter natsænkning.
• Luft ud hver dag med gennemtræk i 5-10 minutter, luk dine termostater på radiatorerne imens. Udluftningen giver en lav fugtighed, hvilket gør det lettere at varme boligen op.
• Tør dit vasketøj udendørs. Eller i et i rum dertil, så undgår du fugt. Sørg desuden for at lufte ud efter bad, lad friskluftventiler stå åbne og hold kolde ydervægge fri for store møbler.
• Spar på det varme vand, hvis du eksempelvis nøjes med brusebad frem for karbad, så sparer du rent faktisk 90 liter vand. Tænk over, hvor du ellers kan spare på det varme vand.
• Luk døren til kolde rum. De fleste kan godt lide at sove i rum, der er koldere end resten af huset. Husk altid at lukke døren rum med forskellige temperaturer. Det giver den bedste varmeudnyttelse.
• Indstil en fornuftig rumtemperatur. De fleste trives med en stuetemperatur på 21°C. Du må aldrig lukke helt for varmen i rum, du ikke bruger. Sørg for at der altid er ca. 16°C for at undgå fugt.  
• Sørg for god isolering. Det er vigtigt, at dine ydermure, rør og dit loft er godt isoleret og med til at holde på varmen. Energiruder kan også gøre en stor forskel. Gå desuden dine døre og vinduer efter.   

Kilde: AffaldVarme