Værd at vide på turen gennem Europa

Generelt ligner færdselsreglerne i de europæiske lande hinanden. Dog er der en række særlige regler og aktuelle kampagner, som det kan være praktisk at kende.
Husk, at alle elektroniske færdselsbøder og parkeringsafgifter uanset størrelsen eftersendes til din adresse i Danmark fra alle EU-lande samt Schweiz, og at det danske politi i de fleste tilfælde har inddrivelsespligt.

Tyskland Tysklands flag

Det er ikke tilladt at føre bil eller motorcykel i klipklapper eller sandaler uden hælkappe. Skulle man blive impliceret i et uheld iført åbne sko, kan man risikere at få tilkendt skærpet ansvar.
I år fører det tyske færdselspoliti i øvrigt en særlig kampagne mod fart-overtrædelser i forbindelse med vejarbejde. Som led i kampagnen fordobles bøden, hvis man har overtrådt hastighedsbegrænsningen på en strækning med vejarbejde.

Østrig Ã˜strig flag

Husk at du skal have en gyldig motorvejsvignet, når du kører på landets motorvejsstrækninger. Den kan købes på tankstationer i grænseområdet i nabolandene og hos FDM her
Der er ofte kontrol af køretøjerne, og man bliver pålagt et gebyr på 40 Euro, hvis vignetten mangler.
For løbende opdateringer om vejarbejder i pas og tunneller her.

Schweiz 

Der er over 1.200 fotofælder langs de schweiziske motorveje, og bødeniveauet for fartforseelser er generelt en del højere end i de omgivende lande.

Du skal også være opmærksom på, at der kræves motorvejsvignetter både for bilen såvel som for campingvognen eller campletten. Vignetter kan købes på tankstationer og hos FDM. Læs mere her.

Bøden for manglende vignet er ca. 170 Euro

Frankrig Frankrigs flag

En hastighedsoverskridelse på 30 procent, og så ryger retten til at føre bil i Frankrig. Det er ganske enkelt, og håndhæves stringent. Er der flere chauffører i bilen, må en af dem overtage rattet. I modsat fald har fartsynderen 24 timer til at forlade landet, og fratagelsen af førerretten gælder typisk i to år. ​

Italien Italiens flag

Vær opmærksom på de italienske miljøzoner i visse historiske byer. Zonerne kaldes ”La Zona a Traffico Limitato del Centro Storico”, forkortet ZTL. ZTL-zonen dækker ofte den historiske bykerne i italienske byer, og det er kun beboere med et ZTL-mærket køretøj, som kan køre ind i zonen. Mærkaterne kan ikke købes, men hvis man overnatter på et hotel, som ligger i zonen, kan man som regel få hotellet til at skaffe en tilladelse fra de lokale myndigheder. Der er opstillet kameraer ved zone-grænserne, og der vanker en bøde, hver gang man kører ud eller ind af zonen. Bilnummeret registreres og ZTL-bøderne eftersendes til din danske postkasse ligesom fart- og parkeringsbøder.

top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem