Få mere end et OK mobilabonnement

Der er forskel på mobilabonnementer. Især når det kommer til, hvad abonnementerne koster, og hvor meget data der er inkluderet. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvilket mobilabonnement der er bedst for dig. Ofte er det ikke meget, der skal til, før du ser en klækkelig besparelse på din mobilregning.

Sådan vælger du det bedste mobilabonnement

Vi vil alle gerne vælge det bedste mobilabonnement. Vi hører derfor familie, venner eller kollegaer om deres erfaringer med det mobilabonnement, de har. For hvis de er tilfredse med det abonnement, bliver du det vel også.

Sådan fungerer det bare ikke altid i praksis. Vi har forskellige mobilbehov, så hvad der er det bedste mobilabonnement for din nabo, er det ikke nødvendigvis for dig.

Få mobiltelefoni hos OK

I stedet er der især fire ting, som du skal være opmærksom på, når du er på udkig efter det bedste mobilabonnement:

1

Undersøg dine behov til data, tale og sms

2

Tjek netværksdækningen hos teleselskabet

3

Kontrollér jævnligt dit abonnement

4

Udnyt mulighederne for andre rabatter

Start med at kende dine behov

Prisen er en væsentlig faktor for de fleste, når vi skal vælge mobilabonnement. Faktum er bare, at alt for mange af os vælger en mobilpakke, der ikke passer til vores behov. Vi betaler for mere data, end vi har behov for. Det er ærgerligt, og det er spild af penge.

Dan dig et overblik over dit forbrug

Find derfor ud af, hvor meget mobildata, tale og sms du har brugt i de sidste tre til seks måneder. Når du har et overblik over mobilforbruget, ved du også, hvad du har brug for. På den måde betaler du kun for det, du har behov for.

ældre mand med briller med mobiltelefon ved øret

Hold øje med Bedst i test-abonnementer

Det er suverænt dit forbrug, der afgør, hvilket abonnement der egner sig bedst til dig. Når du kender dine behov, begynder jagten på det mobilabonnement, der matcher dem. Der er mange muligheder, og det kan måske virke en smule uoverskueligt.

En idé er derfor, hvis du starter med at tage udgangspunkt i mobilabonnementer, der er kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk Penge. De har testet 74 abonnementer på 12 vigtige parametre såsom pris, data, dækning og kundeservice.

Hos OK Mobil kan du eksempelvis få et Bedst i test-mobilabonnement med fri tale og 60 GB data til 149,- om måneden. Det er især velegnet til dig, der har et forbrug over 20 GB i måneden.

Undgå sorte dækningshuller

Det gode mobilabonnement kræver selvfølgelig mere end bare en nogenlunde dækning. Desværre kan de fleste af os nikke genkendende til, at vi har været udsat for, at vi ikke har haft dækning på mobilen. Vil du undgå at havne i sådan en situation igen, er det en god idé, hvis du tjekker, hvordan dækningen er hos dit teleselskab.

Nordens bedste dækning

Telenor og Telia er gået sammen om Nordens bedste dækning, som dækker over 99 % af Danmark med mere end 4.000 master. Det er dét netværk, som OK Mobil benytter sig af. Det betyder også, at hvis du vælger din mobilpakke hos OK, kan du forvente, at du altid kan ringe til din familie – uanset om du er hjemme fra sofaen eller i sommerhuset.

Tip: Se på dækningskortet, hvordan netværket er der, hvor du skal bruge det.

Få mobiltelefoni hos OK

Hold dig up to date

Du skal være opmærksom på, hvis dine behov ændrer sig. Du skal derfor med jævne mellemrum holde øje med, om du stadig har det abonnement, der passer bedst til dig.

Derudover tilbyder teleselskaberne ofte nye abonnementer, der kan være en både bedre og billigere løsning for dig. Så selvom du er tilfreds med dit abonnement her og nu, kan der være penge at spare, hvis du holder dig opdateret. Vælg derfor også et mobilselskab, hvor du let kan skifte fra én mobilpakke til en anden – uden det koster dig noget.

Tip: Er du kunde hos OK Mobil, kan du på Min OK Mobil nemt, hurtigt og gratis skifte fra et abonnement til et andet.

Få det hele med

Nogle teleselskaber skilter med Spotify, Netflix eller andre streamingtjenester, der følger med i abonnementet. Det kan der sagtens være en fidus i, hvis det er et reelt behov, du har. Hvis det alligevel ikke er noget, du bruger, betaler du for noget, som du ikke får gavn af. Det er penge ud ad vinduet, selvom det lyder gratis.

Undersøg i stedet mulighederne for at få fuldt udbytte af de fordele, der er til rådighed. Hvis du har en bil, kan du eksempelvis tanke taletid eller data på mobilen, når du tanker. Skifter du til en mobilpakke fra OK Mobil, kan du tilmed støtte sporten, og du får i øjeblikket også et gavekort på 100 kr. til brændstof oveni. Det er fordele, som de fleste kan bruge.

Skift abonnement på få minutter

Hvis du er i tvivl, om du har det mobilabonnement, der passer bedst til dine behov, eller har du brug for hjælp til OK Mobil, kan du ringe til os på 70 10 20 22. Du kan også sende os en mail på ok@ok-mobil.dk.

Uanset om du har et lille eller stort mobilbehov, kan du støtte lokalsporten og tanke dig til ekstra fordele. Vores fornemmeste job er nemlig, at du altid føler, at du har det bedste mobilabonnement hos OK Mobil. Det er endda gratis at skifte og tager kun få minutter.

top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem