Undgå at din mobilregning bliver solbrændt

Det er en god idé, at du smører dit mobilforbrug ind i solcreme og gør dig nogle simple men effektive forhåndsregler, inden turen går til udlandet. Ligesom med en solskoldning er der nemlig ikke noget hurtigt fix, når først skaden er sket.

I stedet for de fire velkendte solråd får du her fire effektive råd til, hvordan du undgår, at din mobilregning bliver solbrændt, så du roligt kan tage din mobiltelefon med på ferie.

Få en mobilpakke til ferien hos OK Mobil

#1 – Forebyggelsen starter hjemmefra

Du kender den. Den famøse pakkeliste til sommerferien – du vil jo nødigt glemme noget. Alligevel vover du sommerpelsen og tjekker ikke priserne på udlandstelefoni, inden du forlader Danmark til fordel for varmere himmelstrøg. "Priserne er jo nok ens", tænker du, mens du øver dit skralde-spansk. Faktum er bare, at det er en af de forglemmelser, der kan resultere i en solbrændt mobilregning.

Der er nemlig forskel i taksterne på udlandstelefoni blandt teleselskaber. Derfor er det en god idé, at du undersøger taksterne, inden du drager på ferie. Undlad først at tjekke dem i kedsomhed, når du holder i kø på en udenlandsk motorvej, for det kan blive en glohed fornøjelse, hvis du allerede befinder dig langt fra Danmarks grænser.

#2 – Siesta, solhat, solcreme og sluk telefonsvareren

Et køligt bad, en god aftersun-lotion og aloe vera er alt sammen godt for din hud, hvis du først er solbrændt. Set i bagklogskabens klare lys, havde det selvfølgelig været smartere, hvis du bare var gået ud af solen noget før. Sådan er det også med en mobilpakke, når du er på ferie i udlandet. Det er nemt at være bagklog, men det er så lidt, der skal til, for at du ikke glemmer at smøre dig et bestemt sted på kroppen.

Skal du på ferie udenfor EU, skal du være opmærksom på, om din telefonsvarer er slået til. Hvis din telefonsvarer er slået til, bliver du opkrævet for to opkald. Du betaler både for opkaldet til telefonen i det land, du befinder dig i, men du betaler også for opkaldet til din telefonsvarer i Danmark. Det undgår du ved at slå din telefonsvarer fra eller ved at vælge en ubetinget viderestilling.

Info: Ubetinget viderestilling gør, at du kun kan foretage og ikke modtage opkald, idet alle dine opkald bliver viderestillet direkte til din telefonsvarer i Danmark. Opholder du dig indenfor EU, er det gratis, hvis nogen lægger en besked på din telefonsvarer.

Apropos ferie i EU, kan du bruge al den data, du har til rådighed, uden at bekymre dig om en solskoldet mobilregning. Prisen er den samme som i Danmark, og din forbindelse bliver afbrudt, når du har opbrugt din data. Ønsker du at bruge mere data, end du har inkluderet, kan prisen på ekstra data dog variere fra selskab til selskab.

#3 – Sluk forbruget mellem 12 & 15

Ligesom det bliver anbefalet, at du holder en pause fra solen mellem kl. 12 og 15, er det at anbefale, at du slår dine e-mails, apps og enhver anden form for download fra, hvis du er på ferie udenfor EU. Det mindsker dit dataforbrug markant og giver et bedre overblik over dit mobilforbrug. Skulle du få behov for at bruge data, kan du bruge gratis hotspots, hvis det er muligt. De er ofte at finde på hoteller, restauranter eller caféer, hvor du får en kode til at logge på deres Wi-Fi.

Hvis du ikke lever i røg og damp for data , når du er på ferie i udlandet, kan du vælge helt at slå datamodulet fra. På den måde undgår du, at du bruger nogen form for data, som du bliver opkrævet for.

Tip: Du slår automatisk download af e-mails, apps og mobildata fra under mobilnetværk i dine indstillinger på mobilen.

#4 – Slut ferien godt af

Efter en skøn ferie med et tag-selv-bord af skønne ferieminder, har du igen dansk grund under dine fødder. Selvom det er fristende at bestille to kradsere med hele pivtøjet, som det første, du gør, er det noget mere fornuftigt, hvis du tænder for din telefon. Du kan jo passende ringe og fortælle lillemor, at du nu er i Danmark igen.

Det er sådan, at hvis du ikke tænder din mobiltelefon, når du er tilbage i Danmark, vil du stadig være registreret på det udenlandske netværk. Det betyder i al sin enkelhed, at du kan risikere at betale de udenlandske takster, selvom du igen har remoulade og rugbrød fast på menuen.

Var siden nyttig?

Tak for din feedback til OK Mobil

Tak for din feedback til OK Mobil
Se ofte stillede spørgsmål om mobiltelefoni

top