Har du styr på MOSH og MOAH?

MOSH og MOAH er bestanddele af mineralolier, som grundet deres molekylesammensætning kan ophobes i nogle af kroppens organer og medvirke til infektion og i værste tilfælde kræft. Både MOSH og MOAH kan have forskellige molekylesammensætninger og afhængig af disse, kan de være mere eller mindre skadelige. Der findes grænseværdier for hvilke og i hvilke mængder disse må indgå, for at de kan accepteres, hvorfor EU har lavet en henstilling herom.

Fokus på hele fremstillingsprocessen

Faren for forurening med MOSH og MOAH kan have oprindelse fra bl.a. fødevarens indpakning/emballage, urenheder i tilsætningsstoffer, smøremidler fra produktionsanlæg samt andre steder. Med andre ord kan det være svært at spore, hvor det stammer fra. Derfor er det vigtigt at have fokus på hele fremstillingsprocessen – herunder også valg af slip- og smøremidler til produktionsanlægget.

Vælg altid godkendte produkter

Smøremidler, der benyttes på fødevareproduktionsanlæg, går ind under definitionen Fødevarekontaktmaterialer. For at reducere problemer med MOSH og MOAH skal man, ved valg af smøremidler til produktionsanlægget, være opmærksom på at vælge produkter, der som minimum er godkendte til formålet og som opfylder EU Forordning nr. 2017/84. At de opfylder EU Forordning nr. 2017/84 sikrer ikke, at smøremidlet er MOSH/MOAH frit, men at det overholder de grænseværdier, som er angivet i forordningen. 

Produkter på NSF White Book list

I branchen arbejder man med begrebet ”produkter, der er på NSF White Book list” og normalt vil produkter, der er accepteret på ”NSF White Book List” , opfylde den førnævnte EU Forordning nr. 1935/2004. Der kræves dog fortsat en overensstemmelseserklæring fra leverandøren, for at det opfylder EU forordningen. ”NSF White Book list” indeholder flere kategorier, bl.a. NSF-H1, der omhandler tilfældig fødevarekontakt fra f.eks. nogle få dråber hydraulikolie eller NSF-3H, der omhandler egentlig fødevarekontakt, f.eks. som slipmiddel på bageplader, knive m.v.

Registreret hos Fødevarestyrelsen

Det er et krav, at leverandører af smøremidler (fødevarekontaktmaterialer) til fødevareproduktionsanlæg er registreret hos Fødevarestyrelsen (Smiley-ordning), så det sikres, at der er styr på risikovurdering, egenkontrol og ikke mindst produktets sporbarhed. OK er registreret hos Fødevarestyrelsen og vi er altid klar med et godt råd og vejledning.

Smøremidler til fødevareindustrien

OK er registreret hos Fødevarestyrelsen

 

Fulde navn
Vis mere
Mineral Oil Saturated Hydrocarbons
Forkortelse MOSH
Mineral Oil Aromatic Hydrocarbons
Forkortelse MOAH
Mineral Oil Hydrogens
Forkortelse MOH
National Sanitation Foundation
Forkortelse NSF
Flemming Søren Jensen

Smøreolieingeniør, Danmark/Grønland

top