Små detaljer med stor effekt
En serviceydelse bliver aldrig billigere end
det dyreste led i processen. Derfor satte
ThyssenKrupp Elevator i Danmark sig for
at optimere processen i tæt samarbejde
med OK, og det har givet besparelser på
de samlede omkostninger til smøremidler.
”Vi gennemgik alle led med tættekam
fra emballagestørrelse og leveringsvilkår
til lagerkapacitet sammen med OK,”
fortæller Carsten Bjerregaard, som er
indkøbschef hos ThyssenKrupp Elevator.
”Vi ville finde samtlige små besparelser,
så vi kunne reducere vores samlede
omkostning til smøremidler. Samtidig har
OK optimeret smøreolien og tilpasset
sit lager, så det passer til vores behov,”
fortæller Carsten Bjerregaard.
Dyrt at spilde tiden
Når en elevator står stille, fordi den
mangler smøreolie, så er det vigtigt med
en leverandør som OK, der leverer fra dag
til dag – og inden for få timer, hvis det
haster.
Derudover er selve smøreolien også
vigtig, når du skifter olie.
”I sidste ende er det OK’s faglige viden
og support, som betyder mest,” fortæller
Carsten Bjerregaard.
”Med en almindelig hydraulikolie laver
elevatoren nogle små hop og larmer lidt
under kørslen. Elevatorolien giver en
glidende bevægelse, som er støjfri og langt
mere behagelig for brugerne. Ikke mindst
i beboelsesejendomme,” forklarer Per
Eskildsen, der er OK's rådgiver og ThyssenKrupp
Elevators faste kontaktperson.
Servicetjek af elevatorer
ThyssenKrupp Elevator er i gang med at
tilbyde en ny servicepakke, og OK’s olieanalyse
bliver en del af pakken. ”Vi vil
tilbyde vores kunder løbende analyser af
deres elevatorolie. OK’s olieanalyser giver
os en vigtig viden, så vi kan forebygge
eventuelle driftsstop på elevatorerne. Og
så er de meget nemme at aflæse,” fortæller
Carsten Bjerregaard.