OK leverer komplet ladeløsning til Syddjurs Kommune
I 2023 besluttede Syddjurs Kommune, at flest mulige af kommunens køretøjer med udgangen af 2025 skal køre på el. OK hjælper med den grønne transformation ved at levere en komplet ladeløsning, der sætter strøm til de ca. 150 biler, som bl.a. plejepersonale bruger i hverdagen.
”Vi har valgt en ladeløsning fra OK, fordi vi i forvejen havde et godt samarbejde, og fordi vi fandt ud af, at det var der, vi kunne få den mest fair aftale. OK har været en rigtig god sparringspartner, og vi har valgt en løsning, hvor OK har stået for installation, og hvor OK ejer og administrerer ladestanderne og sikrer, at de er i drift,” siger Niels Erik Jensen, der er Fleet Manager i Syddjurs Kommune.
Intet nyt er godt nyt
I dagligdagen er det bl.a. kommunens plejepersonale, der kører i elbil og i praksis bruger ladeløsningen. I dagligdagen hører Niels Erik Jensen ikke noget fra sine kollegaer omkring opladning af bilerne, og det tager han som et godt tegn, fordi løsningen er til at forstå.
”Medarbejderne sætter bilen til opladning, hver gang de kommer hjem med den, så de altid er opladede. De aktiverer laderen med en brik, der er dedikeret til den enkelte bil, og på den måde kan vi også nemt holde øje med omkostningerne og CO2-regnskabet på hver enkelt bil,” siger Niels Eriksen Jensen.
Ladeløsningen fungerer upåklageligt, og jeg vil med glæde anbefale OK til andre
Niels Erik Jensen, Fleet Manager i Syddjurs Kommune
Nemt at følge bilernes CO2-aftryk
EU stiller nye krav til bl.a. virksomheder og kommuners bæredygtighed, og det betyder bl.a. at Syddjurs Kommune skal dokumentere og opgøre sin bæredygtighed - f.eks. på køretøjer - og her hjælper OK's løsning også kommunen.
"Som kommune møder vi som alle andre krav til, at vi skal kunne redegøre for vores CO2-aftryk. Derfor er det en stor fordel for os, at vi igennem OK’s løsning kan følge CO2-aftrykket for hver enkelt bil," fortæller Niels Erik Jensen.
Online selvbetjening letter det administrative arbejde
Har man en ladeløsning fra OK, får man også automatisk adgang til OK's ladebrikportal, der er en online selvbetjening.
På selvbetjeningen er det nemt at bestille og administrere ladebrikker til ansatte, få live-status og fuldt overblik over ladelokationer, downloade forbrugsrapporter og meget mere.
En anbefaling til andre
"I Syddjurs Kommune bruger vi OK’s ladebrikportal til al administration omkring strøm på vores biler. Det fungerer utroligt nemt, der er hurtigt respons, og jeg vil med glæde anbefale det til andre," siger Niels Erik Jensen.
Fakta om Syddjurs Kommune
Har en ambition om at nedbringe den samlede CO2-udledning, bl.a. ved at investere i en fossilfri vognpark.
Har ca. 150 elbiler, som bl.a. plejepersonalet bruger i hverdagen
Har en lejeløsning fra OK, hvor de betaler et fast beløb pr. kWh for bl.a. leje af ladestandere og service. Ladestanderne er fordelt på udvalgte steder i kommunen.
Send dit telefonnummer
så ringer vi dig op hurtigst muligt