Fremtiden er grønnere
Syddjurs Kommune har en ambition om at nedbringe den samlede CO2-udledning. Og en af måderne er at investere i en vognpark, der er uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor har kommunen satset på elbiler.
”Vi har haft elbiler i kommunen i flere år efterhånden, og investeringerne vil stige de kommende år,” fortæller Malle Grimnitz, som er udbudskonsulent i Syddjurs Kommune.
