Guide: Alt du skal vide om viskositet

Når du arbejder med smøremidler, vil du støde på udtrykket 'viskositet'. Men hvad betyder det, og hvad skal du være opmærksom på? Se vores guide her.

Hvad er viskositet?

Viskositet er et mål for en væskes evne til at flyde. Når man taler om en smøreolies viskositet, taler man altså om oliens flydeevne.

Viskositet er oliens modstand eller indre friktion mod at flyde ved en given temperatur. Tyktflydende væsker som f.eks. sirup eller tjære har høj viskositet, og tyndtflydende væsker har lav viskositet.

Spørgsmål? Kontakt OK på 70 12 12 0170 12 12 01

Den vigtigste egenskab, når du vælger smøremiddel

Når du skal vælge smøremiddel, er det som udgangspunkt altid viskositeten, der tages udgangspunkt i. Den er bestemmende for størrelsen af den smørefilm der opbygges, og viskositeten er derfor den vigtigste egenskab, når du skal vælge smøremiddel.

Fordi viskositeten er temperaturafhængig, er det vigtigt, at den passer til driftstemperatur og temperaturområde på det udstyr, der skal smøres.

Læs også: Hvad er motorolie-viskositet?

Viskositeten er temperaturafhængig

Viskositeten i et smøremiddel er temperaturafhængig. Derfor vil viskositeten altid være angivet ved en temperatur.

Bliver smøremidlet varmere, falder viskositeten og smøremidlet bliver mere letflydende - og omvendt når det bliver koldere.

Hvad er viskositetsindeks?

Sammen med viskositeten angives typisk et viskositetsindeks. Viskositetsindekset angiver, hvor meget viskositeten påvirkes af temperaturen. Den findes ud fra både 40°C og 100°C.

Har et smøremiddel et lavt viskositetsindeks, vil det have en stor ændring mellem de to temperaturer, hvor et stort indeks giver en mindre ændring. Jo højere indekset er, desto mere viskositetsstabil er smøremidlet. På en applikation, hvor temperaturen svinger meget, kan det derfor give god mening at vælge et smøremiddel med et højt viskositetsindeks.

Læs også: Hvad er gearolie-viskositet?

Korrekt viskositet er ikke altid lig med god olie

Viskositeten er den vigtigste egenskab, når der skal vælges smøremiddel, men må ikke forveksles med et udtryk for kvaliteten af olien.

I dag kan man lave olier, der lever op til bestemte standarder på en mindre god baseolie ved at tilføre additiver. Men da additiver normalt nedbrydes under brug noget hurtigere end baseolien, vil levetiden på en sådan ofte være kortere. Så viskositet er ikke et mål for kvalitet.

Læs også: Hvad er industriolie- og hydraulikolie-viskositet?

Tjek fabrikantens anbefalinger

Typisk er der opgivet anbefalinger fra fabrikanten af udstyret, hvor du kan finde den anbefalede olieviskositet. Du behøver derfor ikke at kende spændet på driftstemperaturen, og hvor mange centistokes (cSt) olien er ved en given temperatur.

Sammen med krav til viskositeten kan der være nogle performancestandarder der skal leves op til.

Det afhænger altså typisk af, hvad olien skal bruges til, inden for hvilken branche og hvilken standard, der bruges.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp? Ring til os på 70 12 12 0170 12 12 01 eller find selv svaret i vores hjælpesektion.

Gå til hjælp

top