Tre nye i OK-trøjen

OK’s smøremiddelafdeling har netop ansat tre nye medarbejdere, som får en rolle ud mod kunderne.

Henrik Fabricius skal dække kunder inden for metalindustrien og har Fyn og Sjælland som primære områder.

Steffen Rasmussen og Michael Lyngkilde er begge ansat som Key Account Managers og dækker henholdsvis Jylland og Fyn/Sjælland.

Henrik Fabricius, distriktschef for metalområdet
Henrik Fabricius er ny distriktschef i smøremiddelafdelingen med ansvar for kunder inden for metalområdet På Fyn og Sjælland.

Henrik Fabricius kender metalindustrien særdeles godt, da han er uddannet industritekniker og efterhånden været i branchen i 20 år. Han har desuden arbejdet som salgskonsulent af diverse værktøjer og kølesmøremidler. Senest kommer han fra en stilling som industritekniker og programmør hos Cimpro og har derfor et godt kendskab til maskiner og værktøj.

Henrik Fabricius skal dække Fyn og Sjælland, men da Henrik Fabricius har et godt netværk i trekantområdet, kan han også bidrage med kontakt til virksomheder i det område.

Steffen Rasmussen, Key Account Manager for industri og marine, Jylland
Steffen Rasmussen er uddannet finansøkonom og kommer fra en stilling hos DLG, energi, hvor han har solgt smøremidler og brændstoffer til store kunder inden for industri og landbrug. Nogle kender måske Steffen Rasmussen fra sin tid som professionel fodboldspiller på AGF’s førstehold. Bolden blev dog lagt på hylden for fire år siden.

Ud over at trives i et salgsjob har han også en grundviden omkring olie, som giver ham et godt udgangspunkt for rådgivning af og salg til OK’s industrikunder og marinekunder. Steffen Rasmussen ser frem til at møde de mange forskellige typer kunder, som OK har inden for industrien og løse opgaver for dem.

Michael Lyngkilde, Key Account Manager for industri og marine på Sjælland
Michael Lyngkilde har en teknisk baggrund som uddannet motorcykelmekaniker og har mere end 35 års salgserfaring med sig i bagagen.

Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Tegee-dan I/S, hvor han har været ansvarlig for en række af Danmarks største kæder i DIY, auto- og benzinbrancherne.

Michael Lyngkilde glæder sig over at være en del af holdet og ser frem til at komme ud og hilse på OK’s mange industrikunder og lære dem og produkterne bedre at kende.

5. maj. 22
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
  • OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus. 
  • OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
  • OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
  • Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer. 

Relaterede fotos

Download fotos til brug i dit pressemateriale

Anne Dyrholm
Kommunikationskonsulent
top