
OK App - sådan bruger du den som parkeringsapp i København og Frederiksberg
Find gode råd og information om OK-appen, parkering og priser for parkering i København og Frederiksberg Kommune på denne side.

Fire priszoner i København
I København er der fire betalingszoner for kommunale parkeringspladser – rød, grøn, blå og gul zone. Jo længere du er fra centrum af København, jo billigere er din parkering.
På OK-appens kort kan du altid se, hvilken zone, du befinder dig i, og hvad prisen for parkering er.
Hvis du befinder dig i en randzone, det vil sige tæt på to forskellige parkeringszoner, vil du i OK-appen blive bedt om at bekræfte, hvilken zone, du ønsker at parkere i. På den måde er du altid sikker på, at du betaler for parkering i den zone, du parkerer i.

OK-appen kan bruges på alle kommunale P-pladser
Københavns Kommune har i foråret 2020 lavet en ændring på deres parkeringsautomater og infostandere.
Hvor du tidligere kunne se bl.a. et OK-klistermærke på automaterne og standerne som promovering for betalingsløsninger, er der nu i stedet en QR-kode, som du kan scanne med din telefon for at se, hvilke apps du kan bruge til at parkere med i området.
Der er altså ingen ændringer, blot fordi OK’s klistermærke er væk - du kan altid bruge OK-appen til din parkering på Københavns Kommunes P-pladser.
Hvad er prisen for en parkering i København?
I København er der fire parkeringszoner med forskellige priser. I den røde zone, der ligger i det centrale København, koster det 41 kr. i timen at parkere i dagstimerne på hverdage. Gul zone, der ligger i Ydre Østerbro, Ydre Nørrebro og Valby, koster 12 kr. i samme tidsrum. Grøn og blå zone ligger prismæssigt imellem de to.
På kortet i OK-appen er det altid nemt at se parkeringspriserne.

Hvad koster parkering på Frederiksberg?
Parkerer du i Frederiksberg Kommune, gør nedenstående priser sig gældende:
1. time: 5 kr.
2. time: 10 kr.
3. time: 15 kr.
4. time: 20 kr.
5. time: 25 kr.
6. time: 25 kr.
Det vil sige, at du for 4 timers parkering skal betale 50 kr. Husk at du altid kan se gældende priser i OK's app.
Tre tips til parkering
Har du hentet OK-appen?
1. Ellers find OK-appen, hvor du plejer at hente apps. Tilføj betalingsmiddel og køretøj – så er du klar til parkering og andre smarte funktioner med OK-appen.
2. Brug kortet i appen til at se din placering, finde nærmeste parkeringspladser og priser.
3. Når du har fundet din p-plads, kan du nemt starte, forlænge og afslutte din parkering direkte i OK-appen.

Spørgsmål og svar om parkering med OK's app

Send dit telefonnummer
så ringer vi dig op hurtigst muligt