
Additiver sikrer ydeevne og brændstoføkonomi
Over tid vil aflejringer i en motor reducere ydeevnen. Derfor tilsætter vi additivpakker i vores benzin og diesel, som sikrer høj renseeffekt, opretholdelse af ydeevne og optimal brændstoføkonomi. Rensemidlet forhindrer og fjerner aflejringer i brændstofsystemet, på ventiler og i dyser i motoren.
Additivpakkerne indeholder også antikorrosionsmiddel, der modvirker korrosion og rustdannelse i motoren. Additivpakken til diesel indeholder desuden et antiskumsmiddel, der reducerer skumdannelse under transport og påfyldning.