Planlagt nedetid på vores digitale løsninger
Fra tirsdag 10. november kl. 22.00 til onsdag 11. november kl. 06.00 laver vi
teknisk arbejde på vores systemer. Derfor kan du ikke bruge ok.dk, OK-appen
og OK Erhverv-appen i perioden. Her på siden kan du læse mere om, hvad det betyder for dig, og hvad du eventuelt skal huske, inden arbejdet starter.
Få overblik her
ok.dk
Du kan ikke bruge ok.dk, mens arbejdet står på.
OK-appen og OK Erhverv-appen
Du kan ikke bruge vores apps som normalt. Det betyder blandt andet, at du ikke kan betale med dem i perioden.
Tankning og bilvask
Du kan stadig tanke og købe bilvask med betalingskort og OK Kort. Du kan bare ikke betale via appen. Bilvask kan som altid købes i vaskehallens åbningstid.
Parkering
Har du startet en parkering inden kl. 22, fortsætter den som normalt. Du kan dog ikke stoppe eller forlænge den i appen, mens vores systemer er nede. Du kan heller ikke starte en ny parkering.
Hjemmeladning
Skal du lade bilen løbet af natten, kan du planlægge opladningen i OK-appen inden kl. 22. Det kan du gøre både med almindelig planlægning og med en ladeplan. Det er dog vigtigt, at du husker at sætte kablet i bilen inden kl. 22.
Efter kl. 22 kan du ikke hverken starte, stoppe eller planlægge en opladning i appen. Har du brug for at starte en opladning i perioden, kan du dog bruge din ladebrik. Det kræver, at du ikke allerede har en planlagt opladning eller en aktiv ladeplan.
Opladning på farten
Du kan ikke starte en opladning med OK-appen eller OK Erhverv-appen, og du kan heller ikke betale med OK Kort. På ladere, hvor du normalt kan betale med et almindeligt betalingskort, kan du fortsat gøre det.
OK Kort-betaling ved broer
Du kan ikke betale med OK Kort ved broer, mens vores systemer er nede.
Sms-tankning for erhvervskunder
Det er ikke muligt at bruge sms-tankning i perioden.