Forsikringer til din ferie

Skal du på ferie i udlandet, bør du have en rejseforsikring. Men faktisk kan du få brug for yderligere tre forsikringer til din tur. Se her, hvad du bør have styr på, inden du pakker kufferten.

Læs mere om OK Rejseforsikring

Dækker forsikringen din destination?

Inden du tager afsted på ferie, bør du undersøge, om din rejseforsikring dækker i det land, du tager til.

Har du f.eks. kun dækning i Europa, skal du ændre dækningen til verdensdækning inden afrejse, hvis du f.eks. tager til Thailand eller et andet land udenfor Europa.

Kommer du til skade under din ferie, kan rejseforsikringen sørge for, at du kan blive fragtet hjem til Danmark.

familie-ved-vandet

Skal du på aktiv ferie?

Skal du på skiferie, cykelferie, golfferie eller lignende, anbefaler vi, at du supplerer med tilvalgsdækningen til ski og sport.

Tilvalgsdækningen sørger for at dække tab af rejsedøgn, hvis du f.eks. må tilbringe ferien i sengen med influenza i stedet for ude på pisten eller golfbanen.

kvinde-syg

Er dit udstyr blevet stjålet?

Bliver dit sportsudstyr stjålet under din ferie, kan din indboforsikring dække. Det gælder både dit eget og lejet udstyr.

Bliver dit dyre sportsudstyr derimod skadet, kan det kræve, at du har ekstra tilvalg i din indboforsikring, hvis du skal have erstatning.

golfudstyr

Du kan blive gjort erstatningsansvarlig

På en aktiv ferie kan det godt gå vildt for sig. Kommer du til at skade andre, kan du blive gjort erstatningsansvarlig, og du kan blive præsenteret for en regning til dækning af f.eks. smerte og skadet udstyr.

Her kan din ansvarsforsikring, som er en del af din indboforsikring, hjælpe dig.

Mænd på mountainbike

Husk det blå EU-sygesikringskort

Rejser du på ferie indenfor EU, EØS-lande og Schweiz, skal du huske at tage det blå EU-sygesikringskort med dig.

Det blå sygesikringskort dækker dig på samme vilkår som borgerne i det land, du besøger. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke dækker alt og heller ikke hjemtransport.

Har du allerede et EU-sygesikringskort, skal du huske at tjekke udløbsdatoen, inden du rejser afsted.

Blå EU sygesikringskort

OK's øvrige forsikringer til familie og fritid

top