Hvad er elvarme?
Elvarme er fællesbetegnelsen for opvarmning, der bruger el som energikilde. Det gælder for eksempel elradiatorer og varmeblæsere.
Fordele ved elvarme
Elvarme kan i enkelte tilfælde være en fornuftigt investering i din bolig og medfører også flere fordele. Alligevel fravælger de fleste elvarme, da ulemperne, som er forbundet med varmekilden, overgår fordelene. Nogle af fordelene ved elvarme er:
- Simpel opvarmningsform
- Lav installationspris
- Behøver ingen rørledning
- Mulighed for nedsat elvarmeafgift
Ulemper ved elvarme
Selvom der er nogle nævneværdige fordele ved elvarme, så overskygger ulemperne fordelene for de fleste. Den altoverskyggende ulempe er, at elvarme generelt anses for at være en meget dyr løsning, sammenlignet med alternative miljørigtige opvarmningsformer. Andre alment anerkendte ulemper ved elvarme er:
- Elvarme er særligt udsat for udsving i pris
- Hvis din bolig opvarmes med elradiatorer har det et af de højeste CO2-aftryk blandt opvarmningsformerne
Skift fra elvarme til en varmepumpe eller naturgas
Der findes flere alternativer du kan skifte til, for at spare penge i forhold til at bruge elvarme. Nogle af de mest effektive alternativer findes ved at skifte til en mere miljørigtig opvarmningsform som eksempelvis:
Mulige tilskud ved skift fra elvarme
Når du skifter fra elvarme til en mere miljørigtig opvarmningsform, f.eks. luft til vand-varmepumpe eller jordvarmeanlæg, kan du få mellem 19.000 - 42.000 kr. i tilskud, hvis din bolig ligger udenfor et fjernvarmeområde. Samtidig kan du ved at skifte fra elvarme til en varmepumpe også få tilskud til installation af gulvvarme eller vandbårne radiatorer.