Hvordan fungerer tilbagebetaling af aconto el hos OK?
Hvis du har betalt for meget ind aconto for din el hos OK, så får du selvfølgelig dit tilgodehavende tilbagebetalt, når vi laver din slutopgørelse. Vi laver slutopgørelse dagen efter, vi har modtaget opgørelsen over dit elforbrug fra dit netselskab.
- Har du en betalingsserviceaftale, så får du udbetalt eventuelt tilgodehavende for el fra OK via betalingsserviceaftalen. Du behøver ikke gøre noget, det sker helt automatisk.
- Har du ikke en betalingsserviceaftale, så skriver vi øverst på din faktura, hvad du skal gøre, for at få udbetalt et eventuelt tilgodehavende.
Du kan til hver en tid få et overblik over eventuelt tilgodehavende for din aconto el på selvbetjeningen Min OK.