Sådan gør du, når du vil have en jordvarmepumpe fra OK

Her kan du se processen punkt for punkt, når du skal have en jordvarme pumpe. Det er nemmere end du tror.

Et konsulentbesøg er helt uforpligtende. Du bestiller konsulentbesøg direkte fra vores hjemmeside eller ved at ringe på telefon 8932 25288932 2528.

Vær opmærksom på, at vi ikke tilbyder konsulentbesøg eller installerer varmepumper på øer uden broforbindelse.

Konsulenten gennemgår dit hus, dit nuværende varmesystem og dine varmeudgifter og gennemgår mulighederne for nedgravning af slanger på din grund. Han rådgiver dig om, hvilken type varmepumpe, du bør vælge, så du får den størst mulige besparelse på din varmeregning. Inden konsulenten går, har du fået en beregning på, hvor meget du ca. kan spare på din varmeregning, og hvor hurtigt du kan forvente, at din investering er tjent ind igen.

OK tilbyder også at stå for det årlige lovpligtige serviceeftersyn og for at levere billig el.

Konsulenten sender efterfølgende et konkret tilbud på en jordvarme løsning.

Tilbuddet omfatter: nedgravning af jordslanger, selve anlægget, montering, el-arbejde (dog ikke ved ændring af stærkstrøm), opstart og indregulering, årligt serviceeftersyn (hvis aftalt) og levering af el (hvis aftalt).

Når du har accepteret vores tilbud, aftaler vi en tid for installation af varmepumpen.

Vi sørger for at indhente de nødvendige tilladelser fra din kommune. Der er typisk 1-3 måneders behandlingstid.

Så snart tilladelsen fra kommunen er på plads, får du besked, og vi fortsætter processen.

Vi begynder at grave ud til jordslangen, og samtidigt udføres VVS og el-arbejde. Det tager typisk 1-4 dage afhængigt af størrelsen på anlægget.

En OK-servicemontør kommer ud og installerer jordvarme pumpen. Han sikrer, at den kører, som den skal, og rydder op efter sig, inden han tager af sted.

Et par dage efter, at du har fået installeret jordvarme pumpen, vil en servicetekniker komme ud til dig og foretage opstart og indregulering på varmepumpen, så den passer til varmebehovet i huset.

Hvis du har valgt at få efterset din varmepumpe af OK, kommer vi ud til dig én gang årligt. Det årlige eftersyn indeholder en gennemgang af kølekreds, rensning og evt. påfyldning af kølemiddel. Formålet er at sikre, at din jordvarme pumpe kører, som den skal.

top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem