56 nye ladepunkter til Vordingborg Kommune

Flere og flere bilister vælger at køre i elbil, og det stiller krav til opladningsmulighederne – også i Vordingborg Kommune. Derfor har kommunen netop gennemført første tilbudsindhentning, og det betyder, at de to vindende ladeoperatører, OK og Clever, skal opsætte ladestandere i kommunen ved offentlige bygninger og udvalgte havne.

Det glæder Anders J. Andersen, formand for kommunens Klima- og Teknikudvalg, som understreger vigtigheden i at tilbyde gode betingelser til elbilisterne.

”Vi har høje ambitioner i Vordingborg for vores klimaindsats og vil gerne gøre det nemmere også for borgerne at vælge energirigtige løsninger. Så jeg er meget glad for, at vi nu kan sætte gang i første etape af opsætningen af ladestandere,” Anders J. Andersen, formand for kommunens Klima- og Teknikudvalg.

Hos OK ser markedsdirektør, Kenneth Risborg Korsgaard, også frem til at sætte gang i udrulningen af ladestandere i Vordingborg. Opsætningen af flere ladestandere skal ikke alene gøre det nemmere, men også mere attraktivt for bilister at vælge elbilen.

”Vi har allerede ladestandere sat op i Vordingborg Kommune, blandt andet ved Superbrugsen i Stege. Og vi kan se, at brugen af ladestanderne vokser i takt med, at flere og flere elbilister kommer til. Derfor er vi både glade og stole over at opsætte endnu flere ladestandere på forskellige offentlige lokationer i Vordingborg til gavn for både nuværende og kommende elbilister,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, der er markedsdirektør hos OK.

De tre parter har underskrevet kontrakterne, og i den kommende tid vil der blive udarbejdet en konkret plan for opsætningen. Forventningen er, at de første ladestandere allerede står klar i efteråret.

Fakta om udbuddet:

  • OK har vundet én ud af tre delaftaler svarende til 56 ladepunkter, hvoraf 48 ladepunkter er AC-opladning mellem 11-22 kW og 8 ladepunkter er DC-opladning op til 75 kW.
5. jun. 23
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik. 
  • OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Rikke Bue Laumark
Kommunikationskonsulent
top