64 nye OK-ladepunkter på vej i Høje-Taastrup Kommune

Energiselskabet OK har netop vundet et nyt offentligt udbud om at etablere nye ladepunkter i Høje-Taastrup Kommune. Der er tale om 32 ladestandere svarende til i alt 64 ladepunkter, hvoraf 58 er almindelige ladepunkter og seks er hurtige ladepunkter.

OK påbegynder etableringen af ladestanderne i slutningen af 2024.

”Med de nye ladepunkter i Høje-Taastrup får vi en stor tilstedeværelse i en af hovedstadsområdets største kommuner, og det er vigtigt for den grønne omstilling i Region Hovedstaden, da flere ladepunkter gør det nemmere og mere attraktivt at være elbilsejer,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.

Ladepunkterne bliver fordelt på 18 lokationer i Hedehusene, Taastrup, Høje-Taastrup og Fløng. Det bliver primært ved idrætsforeninger og skoler, men også ved andre institutioner.

Fakta om udbuddet:

  • Aftalen er et resultat af et større udbud om offentligt tilgængelige ladestandere i Høje-Taastrup Kommune. OK vandt to ud af fem delaftaler i udbuddet.
  • Aftalen mellem OK og kommunen omfatter almindelige og hurtige ladestandere, der kan lade med en effekt på op til 22 kW og 75 kW pr. ladestander. Hver ladestander har to ladeudtag.
25. jan. 24
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
  • OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.

Relaterede fotos

Download fotos til brug i dit pressemateriale

Rikke Bue Laumark
Kommunikationskonsulent
top