Hvad gør jeg, hvis sim-kortet ikke kan registreres på min mobiltelefon?
Hvis din mobiltelefon meddeler dig, at sim-kortet ikke kan registreres, skyldes det sandsynligvis, at det sim-kort du har siddende i din mobiltelefon ikke er aktivt.
Har du bestilt et nyt sim-kort, skal du aktivere det ved at:
- logge ind på Min OK
- gå ind under 'Abonnement'. Her kan du se dit sim-kortnummer
- og hvis sim-kortet ikke er aktivt, bliver der vist en gul infoboks, hvor du kan aktivere det nye sim-kort.
Har du ikke selv mulighed for at aktivere dit nye sim-kort, kan du i stedet kontakte OK Mobils kundeservice på tlf. 70 10 20 22 - de kan aktivere det med det samme.
Hvis du er ved at flytte dit nummer til OK Mobil, bliver dit sim-kort aktiveret natten til dagen, hvor du flytter. Hvis du på selve dagen får at vide, at dit sim-kort er inaktivt, kan det skyldes en forsinkelse på aktiveringen. Du kan derfor løbende prøve at slukke og tænde din mobiltelefon i løbet af dagen.