Flexafregning er din afregningsform på el
Fra 2021 er alle elkunder i Danmark flexafregnede. Flexafregning betyder, at prisen på strøm afregnes time for time. Bliv klogere på flexafregning, og hvad det betyder for dig.
Du sparer penge 94 % af tiden
Med flexafregning er din strøm billigere i 94 % af årets timer. Til gengæld er den dyrere i de resterende 6 % af tiden. Det kan derfor betale sig, at du planlægger dit elforbrug. Undersøgelser viser, at du kan spare op til 10 % ved at holde øje med dit forbrug. På Min OK kan du til hver en tid følge dit elforbrug og se, hvor meget du har brugt.
Log ind på Min OK
Flexafregning fremmer den grønne omstilling
Strøm er billigst og grønnest, når der er godt med vind og sol i elsystemet. Men strøm kan ikke lagres, og skal bruges umiddelbart, når den produceres.
Flexafregning er et håndtag, du som elkunde kan bruge til at flytte strømforbruget til de perioder, hvor strømmen er grønnest. På den måde er du med til at understøtte den grønne omstilling.