Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg både har solceller og elvarme?

Når du har solceller/vindmølle i afregningsgruppe 6, betaler du kun elafgift af dit årlige nettoforbrug. Det vil sige, at den mængde overskudsstrøm, som du leverer til nettet på årsbasis fratrækkes den mængde strøm, som du forbruger fra vores fælles elnet. Så jo lavere årligt beregnet nettoforbrug, jo mindre elafgift betaler du.

Leverer du f.eks. mere overskudsstrøm end du forbruger på årsbasis bliver dit nettoforbrug 0 kWh og dermed betaler du slet ikke elafgift. Derfor skal du også være varsom med at skifte el-leverandør på andre datoer end din faste årsopgørelsesdato, da det kan vise sig at være til økonomisk ugunst for dig afhængig af hvornår du skifter. Ring til os, hvis du ønsker at få oplyst årsopgørelsesdatoen for dit anlæg.

Solceller/vindmølle og varmepumpe (elvarme)

Hvis du har både solceller/vindmølle i afregningsgruppe 6 og samtidig opvarmer din bolig med elektricitet (varmepumpe, herunder jordvarme, el-ovne eller el-paneler), bliver standardværdien på de 4.000 kWh, som man normalt skal betale fuld elafgift af om året, reduceret med den mængde strøm, som du selv leverer til nettet på årsbasis.

Kort fortalt skal du ikke betale elafgift (skat) af det forbrug, som svarer til den mængde du selv har leveret til vores fælles elnet på årsbasis.

Køb billig el hos OK

Beregning af reduceret elafgift i Nettoafregningsgruppe 6 og elvarme

Standardværdien på de 4.000 kWh reduceres med den mindste værdi af enten årssummen på ‘Forbrugt fra net’ eller årssummen af ‘Leveret til net’.

Eksempel 1:

  •  Du forbruger 6.000 kWh fra nettet opgjort på årsbasis
  •  Du leverer 3.600 kWh til nettet opgjort på årsbasis

Standardværdien på de 4000 kWh reduceres med mindsteværdien af ovenstående:

  • 4.000 kWh minus 3.600 kWh = 400 kWh til fuld elafgift på årsbasis.
  • Dit forbrug over 400 kWh afregnes til reduceret elafgift.

Eksempel 2:

  • Du forbruger 6.000 kWh fra nettet opgjort på årsbasis
  • Du leverer 4.500 kWh til nettet opgjort på årsbasis

Standardværdien på de 4.000 kWh reduceres med mindsteværdien af ovenstående:

  • 4.000 kWh minus 4.500 kWh = - 500 kWh = 0 kWh til fuld elafgift på årsbasis.
  • Alt dit forbrug afregnes til reduceret elafgift.

 

Leverandørskifte

Du skal være opmærksom på, at du i nettoafregningsgruppe 6 har en risiko for at betale for meget i elafgift, hvis du vælger at skifte leverandør på andre datoer end din fast årlige opgørelsesdato, da der altid vil blive lavet en opgørelse af din elafgift ved leverandørskifte. Ring til os, hvis du ønsker at få oplyst årsopgørelsesdatoen for dit anlæg.

 

Tilslutning af elvarme

Du skal være opmærksom på, at du i nettoafregningsgruppe 6 har en risiko for at betale for meget i elafgift, hvis du vælger at tilslutte elvarme på andre datoer end din fast årlige opgørelsesdato, da der altid vil blive lavet en opgørelse af din elafgift ved tilslutning af elvarme. Ring til os, hvis du ønsker at få oplyst årsopgørelsesdatoen for dit anlæg.

Flere artikler om el

top