Klagevejledning til OK Forsikring

Her kan du læse om dine klagemuligheder, når det drejer sig om dine forsikringer.

Hos OK bestræber vi os på at levere kundeservice af høj kvalitet. Derfor er det vigtigt for os, at vi høre fra dig, hvis du er utilfreds med den service eller sagsbehandling, du har fået.

Ofte kan der være tale om misforståelser eller manglende information. Vores første råd er derfor at tage kontakt til den kundeservicemedarbejder eller den rådgiver, som du tidligere har haft kontakt med.

Kan det ikke løse problemstillingen, kan du her læse om dine klagemuligheder. Din klage vil blive behandlet af vores klageansvarlige.

Send et brev eller en e-mail til os

Hvis du vil klage, skal du skrive til vores klageansvarlige. Beskriv venligst:

  • Hvad er du utilfreds med?
  • Hvorfor er du utilfreds?
  • Hvad foreslår du, at vi gør?

Det en god idé at vedhæfte:

  • Skriftligt materiale, evt. mailkorrespondance, der kan støtte din sag

Skriv dine kontaktoplysninger tydeligt:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer

Send klagen på e-mail til: klageansvarlige@ok.dk

Eller som post til:
OK a.m.b.a.
Att.: Klageansvarlige
Åhave Parkvej 11
8260 Viby

Vi behandler din klage hurtigt

Så snart vi har modtaget din klage, modtager du en kvittering for modtagelse af din mail/brev. Derefter går vi i gang med at undersøge din sag. Medmindre din sag er meget kompliceret, kan du forvente, at vi svarer dig inden for 5 arbejdsdage. Nogle gange har vi behov for at indhente kommentarer fra andre afdelinger i huset, eller fra vores samarbejdspartnere, og så kan der godt gå lidt længere tid, før vi kan svare dig.

Hvis vi undervejs får brug for flere oplysninger fra dig, kontakter vi dig.

Hvis du stadig er utilfreds

Når vores klageansvarlige har færdigbehandlet din klage, får du en e-mail eller et brev fra os med svaret på din klage. Skulle du derefter stadig være uenig, kan du henvende dig til Ankenævnet for Forsikring.

Her finder du Ankenævnet for Forsikring

top