Lars Fournais
Født: 20. september 1953
Gruppe: Eksternt bestyrelsesmedlem
Medlem af OK's hovedbestyrelse siden: 2012
Fritidsinteresser:
- Jeg er bestyrelsesformand for Aarhus Elite og derfor meget engageret i fodbold og naturligvis stor AGF-fan, men det har jeg nu altid været. Jeg er også inkarneret laksefluefisker og naturmenneske. Jeg prøver at holde mig i god fysisk form. Derudover er tid sammen med min familie og vennekreds også i højsædet.
Hvad var din bevæggrund for at gå ind i bestyrelsesarbejdet i OK?
- Jeg blev kontaktet om muligheden, og sagde ja, fordi jeg synes, at OK er en rigtig spændende og markant virksomhed. Særligt det, at OK har flere lovende forretningsområder, fangede min interesse. Men OK er også en virksomhed i vækst, der samtidig formår at tjene penge, hvilket er rigtigt flot. Så der var flere grunde til det.
Hvad er din mærkesag som bestyrelsesmedlem i OK?
- Jeg vil prøve at tilføre min erfaring fra virksomhedsledelse og være med til at sikre, at OK ledes og udvikles af dygtige ledere. Jeg har også fokus på, at OK lever op til sine værdier, strategier og målsætninger. Samtidig håber jeg at kunne tilføre min forretningsforståelse til virksomheden og på den måde give et internationalt syn på tingene.
Hvorfor er andelstanken stadigvæk en god tanke?
- Andelstanken er en god tanke, fordi den involverer ejerne af virksomheden. Samtidig sikrer den, at man kan tænke langsigtet i sine strategier.