Miljøvenlig bilvask hos OK

I den kolde tid vasker vi oftere bilen i vaskehallen i stedet for i indkørslen, og det giver på mange måder mening. Ikke mindst for miljøet.

Spar udledningen af skadelige stoffer

Mange bilejere forbinder bilvask i indkørslen som hyggelig beskæftigelse, når det er godt vejr, og solen skinner. Når vejret skifter, og det bliver koldt, bliver bilen i stedet kørt i den lokale vaskehal.

På den måde bliver miljøet sparet for udledning af en række skadelige stoffer, der stammer fra bilen og ledes ud med spildevandet, når bilen bliver vasket i indkørslen. Det er blandt andet olier og partikler fra bremserne og vaskemidlerne i sig selv, der skader miljøet. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at man skifter den manuelle bilvask ud med en tur i vaskehallen på alle tider af året.

Mulighed for at vaske fælge før bilvask hos OK

"Miljøstyrelsens seneste undersøgelse viser, at vaskevandet som regel indeholder tungmetaller i koncentrationer, der er højere, end hvad man tillader ved udledning til miljøet. Derudover vil vaskevandet indeholde de vaskemidler, der bruges til bilvasken. Endelig viser andre undersøgelser, at vandforbruget ved hjemmevask af biler typisk ligger fem gange højere end i vaskehaller," siger Mikkel Hall kontorchef for vandforsyning i Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Problemstillingen med afledning af spildevandet kan endda forværres, når jorden er frossen, som det kan være tilfældet om vinteren. Det skyldes, at spildevandet risikerer at fryse til is eller blive ledt andre steder hen end kloakken.

Skån miljøet og spar på ressourcerne 

Mens der er øget risiko for udledning af miljøskadelige stoffer, når du vasker bilen selv, så er moderne vaskehaller til gengæld udstyret med systemer, der genanvender vandet samtidig med, at de renser det på samme måde som i et rensningsanlæg.

Børn står ved vaskehal

"Miljøstyrelsens generelle anbefaling er derfor, at vask af biler helst sker i vaskehal for at skåne miljøet og spare på vandressourcerne. Hvis man ønsker at vaske bilen manuelt, bør det ske på et passende sted med opsamling og afledning af vaskevandet, fx en vaskeplads, og med miljømærkede vaskemidler, f.eks. svanemærkede. Styrelsen fraråder vask af biler på områder med nedsivning eller steder med separat regnvandskloak," siger Mikkel Hall.

Svanemærket bilvask reducerer vandforbrug

OK har over 130 svanemærkede vaskehaller, fordelt ud over hele landet.

Svanemærket er et synligt tegn på, at vaskehallen skåner miljøet, uden at det på nogen måde går ud over vaskekvaliteten. Selv om bilerne i en svanemærket vaskehal vaskes og skylles i samme mængde vand, som i konventionelle vaskehaller, er forbruget af drikkevand kun omkring 35 liter pr. vask, fordi vaskevandet renses i et bakteriologisk rensningsanlæg og genbruges.

Selv om glæden er stor ved selv at få bilen ren og pæn, så bør man altså for miljøets skyld køre bilen i vaskehal.

Find nærmeste OK vaskehal

Vask i Svanemærket vaskehal hos OK

Svanemærket bilvask: Mindre vandforbrug og renere spildevand

En svanemærket vaskehal må maksimalt anvende 70 l vand pr. vask, men ofte er vandforbruget helt nede på 35-40 l vand pr. vask.

Det lave vandforbrug skyldes, at svanemærkede vaskehaller har installeret et effektivt renseanlæg. Det betyder, at det vand, der bruges til bilvasken, renses og dermed genbruges, inden det ledes ud i et kontrolleret afløb.
Bilplejemidlerne skal desuden leve på til skrappe krav i en svanemærket bilvaskehal. De skal bl.a. være uden nanopartikler, skadelige fluorstoffer og stoffer, der er på EU´s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Samtidig skal en del af vaskemidlerne være svanemærkede.

Kilde: Ecolabel.dk

Kort og godt: Derfor skal du vaske bilen i vaskehal

Det er bedst for miljøet at tage bilen med i en rigtig bilvask, fordi vaskehallens spildevand løber gennem et sandfang samt en olieudskiller eller et biologisk renseanlæg. Her opfanges snavs fra bilen, inden overskydende vand udledes til det kommunale renseanlæg.

Ved manuel vask bruges cirka 100 liter vand. Det er spild af godt drikkevand.

Kilde: Drivkraft Danmark

top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem