5 facts om helårsdæk

Helårsdæk. Alene ordet får nogle bilentusiaster til at sidde uroligt på stolen. Fortalerne for helårsdæk er vilde med, at de f.eks. slipper for dækskiftene. Modstanderne mener derimod, at helårsdækkene bare er en dårlig kombination af sæsondækkene, som primært forringer køreoplevelsen og giver falsk sikkerhed.

1. Den oplagte: Du slipper for at skifte dæk

Vi starter med det mest åbenlyse: Som navnet antyder, er helårsdæk lavet til kørsel året rundt. Er vejene ryddet for sne og saltet, har de fleste helårsdæk ganske udmærket vejgreb om vinteren. Desuden slipper du for at opbevare det sæt dæk og evt. fælge, som du ikke har i brug.

Læs mere om opbevaring af dæk her

Opbevar dine bildæk rigtigt

2. Den overraskende: Du slipper for, at den første frost kommer bag på dig

Når den første frost og sne kommer, bliver der oftest travlhed på autoværkstederne. Det betyder længere ventetid til dækskift, og derved risikerer du at køre på sommerdæk i flere uger med svære vejrforhold. Helårsdækket har bedre vejgreb end sommerdæk i glatføre, og så længe vejene er ryddet for sne og saltede, er de helt fine til danske forhold.

Få gode råd til dig som bilist fra OK

3. Den dækkende: Et kompromis mellem sæsondækkene

Helårsdækket besidder en række af de gode egenskaber fra både vinterdæk og sommerdæk, men kommer også til kort på nogle parametre. Ifølge FDM, vil helårsdækket altid få baghjul af vinterdæk i sne og frost. Blandt fordelene ift. sommerdæk er blandt andet bedre vejgreb og evnen til at lede vand væk fra kørebanen.

Få gode råd fra OK til dig som bilist

4. Den økonomiske: Spar penge på skift, opbevaring og kalibrering

Der kan være penge at spare, hvis du vælger en løsning med helårsdæk. Faktisk kan du spare mellem 1.500 og 2.000 kroner om året på dækskift, opbevaring og kalibrering af dæktrykmålere.

Se videoen: Guide til hjulskift: Sådan skifter du hjul på din bil – nemt og hurtigt

Mand skifter dæk

5. Den lovmæssige: Vær opmærksom på lovgivningen, hvis du kører udenlands

I Danmark er det helt lovligt at køre med helårsdæk året rundt. Skal du derimod til udlandet, kan der i vinterperioden være anden lovgivning, der gør sig gældende. Tjek derfor altid det pågældende lands lovgivning.

Biler på motorvej med sne og fygning
top