Hvor stor skal min varmepumpe være?
Når du vælger varmepumpe, er det vigtigt, at den passer til din boligs størrelse samt det varmebehov, der er i hjemmet. Det har stor indflydelse på din besparelse, om du får anskaffet dig en varmepumpe, som enten er for lille eller for stor. Optimalt set bør du vælge den størrelse varmepumpe, som passer lige præcis til antallet af kvadratmeter i din bolig.
Prøv vores varmepumpeberegner og se din besparelse
Luft til vand-varmepumper ift. kvadratmeter
Hvilke faktorer har indflydelse på varmepumpens størrelse?
Størrelsen af din nye varmepumpe afhænger af flere elementer uanset, om der er tale om en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.
Grundlæggende handler det om, at hvis du kan sige ja til nedenstående parametre, så skal du med høj sandsynlig vælge en større og kraftigere varmepumpe:
- Hvis din bolig er dårligt isoleret og dermed kræver mere af varmepumpen
- Hvis du bor i en større bolig, skal du have en større varmepumpe for, at den kan følge med
- Hvis du har et højt årligt varmeforbrug, vil det helt naturligt kræve mere af pumpen og dermed også af størrelsen på varmeløsningen
- Hvis I er mange i hustanden
- Hvis varmepumpen skal stå for størstedelen af opvarmningen
- Hvis din varmepumpe skal opvarme flere etager
Disse elementer spiller alle en afgørende rolle i valget af varmepumpe samt størrelse på varmepumpen.
Hos OK hjælper vi dig gerne med regnearbejdet, så vi finder den helt rigtige varmepumpe til dig og din bolig.
Læs mere om luft til vand-varmepumper