
Hvor lang levetid har et jordvarmeanlæg?
At etablere et jordvarmeanlæg er en langsigtet investering, som umiddelbart har en høj etableringspris, men som typisk tjener sig hjem efter en periode på 10 år.
- Typisk levetid for et jordvarmeanlæg: 15-20 år - jordslangerne har dog en længere levetid, så de kan benyttes ved køb af næste jordvarmepumpe
På de jordvarmeanlæg, som OK etablerer i dag, forventer man, at selve pumpen har en levetid på omkring 15-20 år.
De nedgravede jordvarmeslanger har derimod en endnu længere levetid. Det forventes, at slangerne har en levetid på op til 50 år. Det betyder, at slangerne holder til flere jordvarmepumpers levetid.