5 gode råd til bilferien

Kør-selv-ferie er danskernes foretrukne ferievalg. Her er 5 gode råd, inden du sætter dig ind i bilen for at køre på ferie.

Biler i kø | OK

1. ​​Tjek dæktryk hjemmefra

Du får den bedste brændstoføkonomi med det rigtige dæktryk. Især hvis du kører på ferie, hvor du typisk har ekstra meget vægt på bilen. Dæktrykket har også stor betydning for din sikkerhed, f.eks. ved hårde opbremsninger.

2. Husk refleksveste

I flere lande er det lovpligtigt at have gule sikkerhedsveste i bilen. Du skal have sikkerhedsvesten inden for rækkevidde, så du kan nå den fra førersædet og tage den på, inden du står ud af bilen.

3. Dyt i Wien

Hornet bruges flittigt i Sydeuropa, men det så er det strengt forbudt at bruge hornet i større østrigske byer. Så skal du igennem Wien, så hold fingrene fra hornet. ​

4. Klipklapper? Ikke i Tyskland

Det er faktisk ikke ulovligt at køre bil med klipklapper i Tyskland. Men bliver du involveret i en ulykke, kan det få betydning for ansvarsfordelingen. Den tyske bilistorganisation ADAC råder derfor feriebilisterne til enten at vælge fodtøj med fast hælkappe eller alternativt køre i bare fødder.

5. Husk originale papirer

På bilferien skal du huske den originale registreringsattest. Det er nemlig et lovkrav i mange lande, at attesten er original og ikke en kopi. Du skal også huske dine forsikringsbeviser. Og så selvfølgelig dit kørekort, pas og sygesikringsbevis

top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem