Hvordan kommer jeg i gang med mit Fri Vask-abonnement?

Når du har bestilt OK Fri Vask i OK-appen eller på vores hjemmeside modtager du en mail, når Fri Vask-abonnementet er klar til brug.

Selvom dit fysiske OK Kort ikke er kommet frem med posten, så kan du bruge OK-appen og vaske på dit nye abonnement, når du har modtaget mailen. Husk at logge ind i appen.

  • Kør hen til en OK vaskehal, åbn OK-appen og vælg vaskehal
  • Du får nu vist hvilke vasketyper, der er tilgængelige i vaskehallen
    • Vælg et bilvaskeprogram der er inkluderet i OK Fri Vask - markeret med 0 kr.
  • Vælg den vasketype, du ønsker, læs og godkend betingelserne
  • Nyd pausen, mens bilen bliver vasket

Foretrækker du at betale med det fysiske OK Kort, når du skal vaske på dit abonnement, så må du vente på, at kortet kommer med posten. Der går som regel 6-8 hverdage. Betaler du med det fysiske OK Kort, så brug vores betalingsautomat ved vaskehallen.

Uanset om du benytter OK-appen med OK Kort eller det fysiske OK Kort ved en betalingsautomat, så er det vigtigt at du bruger OK-kortet som betalingsmiddel. Tjek at der står 0 kr. ud for det vaskeprogram, du ønsker. Så bruger du dit OK Fri Vask-abonnement.

Mere om OK Fri Vask

Fik du svar på dit spørgsmål?

Tak for din feedback.

Tak for din feedback. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig

top