OK's ordbog til elbiler og plug-in hybrid-biler

Har du styr på State of Health i din bils batteri? Og ved du, hvornår du må bruge mormorstikket? Bliv klogere i vores ordbog til el- og plug-in hybrid-biler lige her.

Elbiler og plug-in hybrider

Elbiler er rent elektriske biler med op til fire elmotorer, der får strøm fra et stort batteri med helt op til 110 kWh. Generelt har de moderne elbiler fra 2021 og 2022 et batteri på omkring 60 kWh. Batteriet lades via kabel, men elbilens batteri lades også op via genereringen af strøm ved nedbremsninger.

Den realistiske rækkevidde på på en bil med et 60 kWh batteri er omkring 300 km, og de kan oplades fra 10 % til 80 % af batteriets kapacitet på omkring en halv time afhængig af model og ladestander.

Mild-hybrid er betegnelsen for den mildeste form for elektrificering, der findes i biler. Mild-hybridbetegnelsen findes til både benzin- og dieselmotorer.

Mild-hybrider har typisk et ekstra batteri, der opsamler energi fra nedbremsninger via en generator, som så bruger acceleration til at hjælpe forbrændingsmotoren. Mild-hybrid-teknologi sparer op til 10 procent brændstof.

Hybriden er ofte udstyret med benzinmotor og lagrer mere energi end mild-hybriden. Dermed kan hybriden tilbagelægge et relativt begrænset antal km på den strøm, som samles op ved nedbremsninger. Hybriden har en elmotor til dette formål, og især i byen kan denne form for bil være effektiv, da mange nedbremsninger og lav fart giver gode muligheder for at køre på strøm.

Plug-in hybriden udnytter på mange måder den samme teknologi som hybriden. Der er dog to store forskelle. Dels størrelsen på batteriet og dels muligheden for at lade bilens batteri op med et kabel. Det medfører alt i alt, at den elektriske rækkevidde er væsentlig længere.

Batteriets størrelse i en moderne plug-in-hybrid er typisk på 10-15 kWh, og rækkevidden på strøm på en opladning ligger fra 50 til 75 km.

Batterier til elbiler

Den mest udbredte batteritype er litium-ion/litium-polymer. Batteritypen er oprindeligt udviklet til elektronik som bærbare computere og telefoner, men den er også velegnet til elektriske biler. Litium-batterier er bygget op af et højt antal celler, der indeholder litium-salte, kobolt, metal-oxid og andre strømledende stoffer.

Batteristørrelse

Batteriets kapacitet måles i kilowatt-timer (kWh). kWh er en måleenhed, der udtrykker, hvor meget batteriet kan drive ud fra den belastning, som bilens motor bliver udsat for. Man måler den kraft som motoren i den elektriske bil udløser, og så ganger man med den tid, som bilen forventes at køre, og derved fås den forventede rækkevidde.

'State of Health'

Den engelske betegnelse 'State of Health' udtrykker batteriets tilstand. Batterierne ældes og får forringet effekt, som tiden går. Den generelle standard for batterigaranti er otte år, men der er forskelle fra mærke til mærke og fra model til model.

Tommelfingerreglen er, at bilfabrikkerne ikke dækker for tab af batteriets effekt på grund af alder, men derimod hvis batteriet ophører med at fungere indenfor garantien.

Kvinde står ved siden af elbil og taler i mobiltelefon

Ladeeffekt

Ladeeffekt er den maksimale effekt, som en ladestander eller ladeboks kan levere. Eks. kan en 11 kW lader levere op til 11 kWh på en time. De ældste hurtigladestandere leverer 50 kW og de kraftigste lynladere (superchargere) 350 kW - og i enkelte tilfælde op til 400 kW. Det afhænger af den elektriske bils evne til at modtage strømmen.

Lavemissionsbiler

Lavemissionsbiler er betegnelsen for de plug-in hybrider, som har en CO2-udledning på under 50 gram/kilometer. I det danske afgiftssystem udløser CO2-udledning under 50 gram en række fradrag, der gør lavemissionsbiler billigere.

AC-ladning og DC-ladning

Elektriske biler oplades via den strøm, som er offentlig tilgængelig i Danmark. Det er vekselstrøm (AC). Den strømtype kan batterierne i de elektriske biler ikke lagre. Strømmen skal derfor omformes til jævnstrøm (DC). DC-ladere konverterer strømmen automatisk og lader direkte på batteriet, mens konvertering ved AC-ladning sker via bilens OBC (On Board Charger).

Hjemmeladerne i Danmark udnytter bilens OBC, men de kraftigere DC-ladere eller hurtigladere konverterer strømmen automatisk, og derved kan opladningen ske hurtigere.

Læs mere om OK Ladepakke

Mand ved front af elbil med ladestik i hånden og ladeboks i baggrunden

Ladekabel og ladestik

Elektriske biler i Danmark, der kan oplades via ladestandere, leveres ofte med et ladekabel. Ladekablet sikrer, at bilen kan lade på alle de offentlige ladestandere, som ikke har et fastmonteret ladekabel.

Der findes en række forskellige ladestik-typer. Læs mere om de enkelte ladestik her.

Type 1-stikket forsyner bilen med enfaset vekselstrøm (AC). Stikket er enkeltfaset og kan maksimalt benyttes op til 7,4 kW – i de fleste tilfælde kun op til 3,7 kW. Et type 1-ladestik kan bruges på offentligt tilgængelige ladestandere med type 2-stik ved hjælp af et kabel, der har type 1-stik i den ene ende (køretøj) og et type 2-stik i den anden ende (ladestander).

Type 2-stik kan forsyne bilen med både en- og trefaset vekselstrøm (AC) og kan maksimalt benyttes op til omkring 50 kW. De fleste elbiler understøtter type 2-stikket. De fleste biler kan trække op til 11 kW på type 2-stikket, enkelte kan trække op til 22 kW og andre eksempelvis kun op til 3,7 kW. Type 2-stikket er det mest udbredte indenfor elbiler.

Combo Charging System-stikket (CCS) er et system udviklet i et forsøg på at harmonisere opladning – og er en videreudvikling af type 2-stikkene. Det er den hurtigste stiktype, der findes, og den vil du møde på langt de fleste lynladestationer i Danmark. Stik-typen bruges særligt af den europæiske bilindustri og er den type, der er valgt som standard fremadrettet i EU.

CHadeMO er den stiktype, de asiatisk producerede elbiler bruger til hurtigladning. De findes på enkelte elbiler i Europa, men mange producenter leverer nu elbiler på det europæiske marked med CCS-Combo, ligesom de øvrige europæiske elbiler. CHadeMO-stikket er efterhånden ved at blive udfaset på det europæiske marked.

Som en nødløsning kan de fleste elbiler oplades fra en helt almindelig stikkontakt med jord. Her bruger du det stik, vi kalder mormorstikket – som har sit navn, fordi du så kan lade under et besøg hos bedsteforældrene.

Nødkablet bør kun bruges, når der ikke er andre muligheder. Hvis du bruger det, skal du sikre dig, at kablet maks. lader med seks ampere, som svarer til 1,4 kW og maksimalt i to timer.

Sikkerhedsstyrelsen fraråder daglig opladning med mormorstikket, da husinstallationer ofte ikke er konstrueret til så massiv en vedvarende belastning. Det tager lang tid at oplade i en almindelig stikkontakt. Hvis det alligevel bliver nødvendigt, er det vigtigt, at elinstallationen er af nyere dato.

Hvis du oplader med mormorstikket derhjemme, er det vigtigt at få godkendt din elinstallation af en elektriker, da du kan risikere, at ledningerne bliver for varme, smelter og i yderste konsekvens går i brand.

'State of charge'

State of charge (SOC) betyder helt simpelt, hvor meget energi der er tilbage på batteriet. Dette mål kan bruges til at udregne, hvor langt bilen kan køre på den eksisterende energi.

Ved opladning på hurtig- eller lynladere vil ladeeffekten typisk være relativt lav over 80 % SOC og bliver mindre og mindre frem mod 100 % SOC. Hvorfor det derfor tager lang tid, hvis man vil lade batteriet til 100 % SOC.

Hånd på ladestik i elbil

Faser – 1, 2 og 3

Samspillet mellem bygningens antal faser og den elektriske bils indbyggede lader (OBC) er især afgørende for, hvor hurtigt opladningen kan ske derhjemme. Nogle biler kan kun lade på 1 fase og dermed som udgangspunkt maks. 3,7 kW.

Hvis din bil har kapacitet til at lade med 11 kW, så lader den på 3 faser, forudsat ladeinstallationen understøtter dette. Tommelfingerreglen er, at jo flere faser der er til rådighed, jo hurtigere kan bilen lades op med en hjemmelader.

Sådan kan du se, om dit stik er 1-faset eller 3-faset

Ladeløsninger til erhverv
top