Hvor lang tid tager det at lade en elbil?

Er du nysgerrig på, hvor lang tid det tager at oplade en elbil? I denne guide giver vi dig konkrete ladetider samt et overblik over de faktorer, som har indflydelse på ladetiden af din elbil eller plug-in hybrid.

Så lang er ladetiden på de 5 mest købte elbiler

Nedenfor finder du ladetiderne på de 5 mest købte elbiler i Danmark 2023.

Model
Vis mere
Tesla Model Y (57,5 kWh)
11 kW normallader 7 timer
23-99 kW hurtiglader 2 timer
100-150 kW lynlader 30 minutter
Tesla Model 3 (57,5 kWh)
11 kW normallader 7 timer
23-99 kW hurtiglader 2 timer
100-150 kW lynlader 30 minutter
Skoda Enyaq IV (57,5 kWh)
11 kW normallader 7 timer
23-99 kW hurtiglader 2 timer
100-150 kW lynlader 30 minutter
Volvo XC40 (70 kWh)
11 kW normallader 7 timer
23-99 kW hurtiglader 2 timer
100-150 kW lynlader 30 minutter
Volkswagen ID.4 (77 kWh)
11 kW normallader 7 timer
23-99 kW hurtiglader 2 timer
100-150 kW lynlader 30 minutter

Vær opmærksom på, at vi i ovenstående beregninger har taget udgangspunkt i opladning fra 10 - 80 % med en standard-batteristørrelse for hver af modellerne. Opladehastigheder kan desuden variere afhængig af vejrforhold.

Den hurtigste opladning finder du på farten

Når du skal oplade elbilen, finder du den klart hurtigste opladning på farten ved enten en hurtig- eller lynlader. Her kan du oplade elbilen fra 10 - 80 % på mellem 10-60 minutter, alt efter batteristørrelse og den gennemsnitlige effekt bilen kan modtage.

Ved opladning i hjemmet eller med mormorkabel får du en langsommere ladehastighed end ved hurtig- eller lynladere. Her kan du forvente at oplade din elbil på mellem 7-22 timer fra 10 - 80 %.

Kvinde foran lynlader fra OK

Hvor mange kilometer kan du oplade pr. time?


Som elbilsejer kan det være rart at vide, hvor mange kilometer du oplader pr. time. Netop det har vi vist i nedenstående tabel, hvor du kan se det i forhold til den type lader, du anvender.

Ladetype
Vis mere
3.7 kW mormorlader
Km. pr. time 30 km.
11 kW normallader
Km. pr. time 60 km.
22 kW normallader
Km. pr. time 100 km.
23 - 99 kW hurtiglader
Km. pr. time 300 km.
100 - 150 kW lynlader
Km. pr. time 750 km.

Vær opmærksom på, at antallet af kilometer du kan oplade i timen, afhænger af vejrforhold samt din specifikke elbil. F.eks. er større elbiler typisk tungere og kører ikke ligeså langt som mindre elbiler.

Faktorer der påvirker din ladehastighed

Jo større batterikapaciteten i din bil er (målt i kWh), desto længere tid vil det tage at oplade den.

Hvis du starter opladningen fra et helt tomt batteri, vil det tage længere tid at oplade end hvis du lader fra et batteri, som er på 50 %. Samtidig vil opladning fra 80 til 100 % ofte tage længere tid.

Din bil kan kun oplades med den højeste opladningshastighed, som bilen kan håndtere.

Eksempel: Hvis din bils maksimale opladningsrate er 11kW, vil den ikke oplade hurtigere ved at bruge et 22kW-ladepunkt.

Opladningstiden vil også blive begrænset af ladepunktets maksimale opladningshastighed.

Eksempel: Selvom din bil kan oplades med 22kW, vil den kun oplade med 11kW ved et 11kW-ladepunkt.

Lavere temperaturer kan forlænge opladningstiden en smule - især når der bruges hurtigladere. Desuden betyder koldere temperaturer, at elbilen er mindre effektiv, hvilket bevirker, at der tilføjes færre kilometer pr. opladningstid.

Flere artikler om opladning

top