Danskernes trafikale unoder under lup

Hvordan er det nu lige med flettereglerne, og må en 17-årig med kørekort køre sin berusede far hjem fra julefrokosten? OK har spurgt en erfaren kørelærer om danskernes unoder i trafikken.

Kim Andersen har siden 2011 guidet de kommende bilister rundt i det østjyske som kørelærer hos Bakkens Køreskole i Skanderborg. Vi har spurgt Kim, om danskerne er gode til at køre bil.

Er danskerne generelt gode til at køre bil?

Overhovedet ikke. Jeg vil gerne have, at mine elever er bedre end de andre. Men min erfaring er desværre, at vi bliver dårligere og dårligere bilister.

Det handler både om at tage ansvar for sine handlinger i trafikken, og sætte sig ind i reglerne. Om dækkene er flade, eller om der er automatisk kørelys er én ting. Men det er i særdeleshed vigtigheden af at tage hensyn i trafikken, som kan forbedres. Det som i Færdselsloven hedder at være til ulempe for andre i trafikken, f.eks. når man trækker ud foran andre.

Ofte handler det for mange bilister om altid at komme først, og det er ikke godt, fordi det går ud over trafiksikkerheden. Jeg kunne blive ved, men for mig er det vigtigt, at vi kan kende forskel på vigepligterne, og det har bilisterne det altså med at glemme med tiden.

Tag ansvar i trafikken

Biler holder i kø

Spørgsmål til kørelæreren

Ved vognbaneskift skal bilen, som skal skifte vognbane, holde tilbage for bagfrakommende færdsel. Dvs. at hvis du er i den vognbane, som “forsvinder”, skal du vente, til der er frit i den bane, du skal skifte til. Når der skal køres efter sammenfletning, skal den forreste bil altid køre først. Jeg kalder det lynlåsprincippet, og det er ret enkelt, men vi har vanskeligt ved at følge det i dagligdagstrafikken.

Vi har det lige så svært med højre vigepligt, og det medfører mange uheld på p-pladser, og det kan altså betyde en frakendelse af kørekortet i værste fald.

Det er ikke så slemt, men der er nogle små unoder. Noget af det, som man glemmer, er at holde afstand, og hvornår man må køre ud foran andre bilister. Men generelt kører de nogenlunde. Dog skal de orientere sig bedre udover at kigge i spejlene.

Det gør de først, når de skal op til teoriprøve, og det er der altså behov for. Men det er faktisk et overordnet problem, at nogle af spørgsmålene ved teoriprøverne er forældede, så det medfører faktisk ikke de store udfordringer for de ældre bilister. Så teoriprøven trænger altså til en opdatering.

Det går rigtig godt. Jeg ved godt, hvad der bliver sagt rundt omkring, men der vil altid være nogen med en uheldig adfærd, f.eks. ved kørsel uden ledsager.

Det er også min oplevelse, at forældrene er gode til at tage ud og køre med de unge bilister. Jeg synes at ordningen med, at 17-årige kan erhverve kørekort, skal gøres permanent. Jeg er tryg ved at sende dem ud i trafikken.

Et konkret spørgsmål – må den 17-årige køre sin berusede far hjem?

Det må man ikke – med mindre at far sidder på bagsædet, og den ædru moder sidder på det forreste passagersæde.

Få gode råd til dig som bilist fra OK

Fakta: Det første kørekort i verden – og i Danmark

Karl Friedrich Benz opfandt bilen i 1885, og tre år senere var han den første til at erhverve et kørekort. Det skete, fordi borgerne i Mannheim havde klaget over larmen fra hans automobil, og så måtte Karl bede om tilladelse fra Hertugen af Baden til at køre rundt i bilen. Det første regulære kørekort var også tysk og blev udstedt i 1910. Senere på året fik vi også et egentligt kørekort i Danmark.

I dag har 88 procent af den voksne befolkning i Danmark over 18 år kørekort, og fra 2017 kunne unge, der er fyldt 16 år og ni måneder, påbegynde køreundervisningen, så de som 17-årige kan føre bil med en erfaren bilist.

I 2019 testede forsikringsselskabet Codan 15 erfarne bilisters evner i trafikken, og alle dumpede teoriprøven, mens ti heller ikke klarede køreprøven. Den primære fejl i køreprøven var manglende orientering.

top