Bekvemt og nemt for Isabella og Simon at køre grønt med OK-ladeboks

Med deres nye, private ladeboks fra OK har Isabella og Simon ikke blot fået en stabil og effektiv ladeløsning til deres bil, de har også taget en genvej til mere klimavenlig kørsel.

Enkel og effektiv løsning

Bleindkøb, grøntsagsmos og vasketøj. To do-listerne er lange og kan føles uudtømmelige hos de fleste børnefamilier, og det er også tilfældet for Isabella Alberte Hedeager og Simon Wittrup, der er forældre til en seks måneder gammel datter. Men én ting skal de ikke længere bekymre sig om: at lede efter ledige ladestandere.

For nylig fik de nemlig installeret deres egen OK-ladeboks, og parret er vilde med den enkle og effektive løsning, hvor de blot skal parkere hjemme i indkørslen, koble ladekabel til bil og med god samvittighed tanke vedvarende energi.

“Det er virkelig fedt! Jeg kan jo starte min ladning fra min OK-app, hvor vi kan se hvad hver ladning koster og planlægge vores opladning ud fra, hvornår strømmen er billigst. Det har en kæmpe værdi, at vi har hele vores forbrug, aktuelle strømpriser og regninger samlet på ét sted,” fortæller Simon.

Professionel installation

For parret giver overblikket i app’en en stor tryghed, og netop “tryghed” var nøgleordet for de to 32-årige, da de skulle vælge leverandør af ladeboks. De havde allerede gode erfaringer med OK, som forsyner deres husstand med 100 procent grøn strøm og som også har leveret og installeret deres varmepumpe.

Derfor var Isabella og Simon ikke i tvivl om, at OK var den helt rigtige leverandør til en komplet ladeløsning til deres bil og behov.

“Processen og dialogen med OK har været super god. Når man skal have lavet noget med så stærk strøm, så skal det være professionelle, der udfører arbejdet. Den OK-installatør, der kom og satte vores ladestander op, var virkelig dygtig, og det hele var installeret og køreklart i løbet af en formiddag,” siger Simon.

Mand installerer ladeboks

Besparelse for både pengepung og klimaregnskab

Der er god grund til at benytte sig af en ladeboks designet og beregnet til opladning af biler. Først og fremmest er Isabella og Simons nye 11 kW-ladeboks langt hurtigere til at oplade bilbatteriet sammenlignet med et normalt eludtræk. Ifølge de oplysninger, parret har fået, er det også en langt mere sikker løsning at bruge en rigtig ladeboks.

“Det er jo også bare genialt at have en ladestander klar til både os selv og de gæster, vi får på besøg, så de ikke skal bruge tid på at køre ind til byen og stille deres elbil,” fortæller Simon.

Isabella og Simon har selv en plug-in hybridbil, og for dem betyder den lettilgængelige adgang til strøm med deres ladeboks, at de langt det meste af tiden udelukkende kører på el frem for benzin. Det giver også en økonomisk besparelse, som selvfølgelig varierer alt efter hvad strømmen koster, men de oplever, at de kun betaler omkring en tredjedel for el sammenlignet med benzin.

En besparelse der altså både er god for pengepungen og i klimaregnskabet. Den lille familie har en generel mission om, at deres forbrug skal trækkes i en så grøn retning som muligt.

Som forbruger har man jo et ansvar. Det gælder om at betale for det, man gerne vil støtte og have mere af. Og når det drejer sig om energi og brændstof, så batter ens valg virkelig noget.

Isabella Alberte Hedeager

Flere artikler om opladning

top