Jordvarme til fredet gård ved Brabrand

I idylliske omgivelser uden for Brabrand ved Aarhus ligger Lyngby Sognegård. Bygningen blev opført for mere end 100 år siden og fungerede frem til 1966 som skole. Siden 1996 har de 400 kvadratmeter fungeret som sognegård, og for knap fire år siden skulle det gamle oliefyr udskiftes.

Varmepumpe til gammel, fredet gård

Menighedsrådet ønskede en mere miljøvenlig opvarmningsform og kiggede i retning af en varmepumpeløsning. Da bygningen og grunden er fredet, var det ikke muligt at installere en luft-vand varmepumpe, som har en synlig udedel. Derfor rettede sognegården blikket mod jordvarme.

Læs mere om jordvarmepumper

Lyngby Sognegård har fået en varmepumpe fra OK

Fra tilladelse til spadestik

Med en jordvarmepumpe har Lyngby Sognegård fået en miljøvenlig varmeløsning – og sparet penge på varmekontoen. På grund af fredningen skulle Fredningsmyndighederne først give tilladelse til løsningen, så der gik cirka et år fra beslutningen blevet taget, til slangerne var gravet ned.

Tillid og god pris

Menighedsrådet indhentede tilbud hos en håndfuld virksomhed, og den bedste løsning kom fra OK. ” ”Ud over, at vi havde tillid til, at OK kunne løse opgaven, var det også en rimelig pris. De aftaler, vi lavede i sin tid, er blevet overholdt. Både i forhold til budget og i forhold til tidsplanen,” fortæller Leif Degn menighedsrådsmedlem og formand for valgbestyrelsen i Lyngby.

Besparelse på varmekontoen

Med varmepumpen er der et årligt forbrug på omkring 14.000 kWh. ”Når vi taler økonomi, brugte vi cirka 60.000 kr. om året på fyringsolie og vedligehold af fyret. Med vores jordvarmeanlæg sparer vi omkring 30.000 kr. om året,” fortæller Leif Degn.

Beregn din besparelse med vores varmepumpeberegner

Lyngby Sognegård har fået en varmepumpe fra OK

Jævn varme i rummene

”De daværende radiatorer var heldigvis så store, at de sagtens kunne opvarme rummene med den nye løsning, og generelt synes vi, at luften er blevet bedre. Der er en mere jævnt fordelt varme,” siger Leif Degn.

Samtidig er indedelen af varmepumpen så støjsvag, så man ikke lægger mærke til den. Så der er flere fordele ved løsningen – udover at løsningen er miljøvenlig og giver besparelser på varmekontoen.

Lyngby Sognegård har fået en varmepumpe fra OK
top
Vi bruger cookies (også fra 3. part) til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem