OK advarer mod fup-mails

"Vi har fået en del henvendelser i vores reception og i vores private kundecenter i løbet af de seneste par dage, og det samme har Ørsted. Det er fra folk, der har modtaget en mail i Ørsteds navn omkring refusion. Kunderne kontaker os for at høre, om det nu også kan passe, og nej, det kan det ikke. Og derfor vil vi gerne advare mod de her mails, som intet har med hverken OK eller Ørsted at gøre," siger Rasmus Boserup, pressechef i OK.

I mailen står der følgende:

---------------------------------------------------------------------------

DIN FAKTURA ER ONLINE

Hej ,
Vi informerer dig skriftligt om, at den sidste afvikling af din faktura for juli 2020 blev betalt 2 gange.
Vi inviterer dig til at anmode om en refusion ved at klikke på linket herunder:

Anmodning om refusion

Bemærk: Hvis dette ikke løses inden for de næste 12 timer, er der ingen refusion tilgængelig.

Tak for dit samarbejde i denne sag.

----------------------------------------------------------------------------

Kigger man nærmere på afsenderens mail, har den heller intet at gøre med Ørsted.  

Med beskeden følger et link, og både OK og Ørsted advarer mod at klikke på det. 

Grunden til, at svindlen kan virke troværdig, skyldes, at OK netop har overtaget ikke færre end 107.000 naturgaskunder og 44.000 varmeservicekunder fra Ørsted fra 1. september. Disse kunder er hovedsageligt bosat i Syddanmark og på Sjælland.

"Det viser jo, at de her svindlere er klar over, at en del kunder har oplevet et leverandørskifte, og at svindelnummeret er tilrettelagt herefter. Det er ret udspekuleret," siger Rasmus Boserup. 

11. sep. 20
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab med hovedsæde i Viby J
  • OK tæller udover moderselskabet også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus. Hele koncernen beskæftiger mere end 2.200 personer
  • Koncernresultatet for 2019: Omsætning: 9,9 mia. kroner. Resultat før skat: 586 mio. kroner
  • OK omfatter mere end 670 tankstationer, knap 200 vaskehaller (svanemærkede) samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser og er en af landets største leverandører af varmepumper.
  • OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
  • Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer

Relaterede fotos

Download fotos til brug i dit pressemateriale

Rasmus Boserup
Pressechef
top