Hvorfor stemmer min kvittering ikke?

Der kan være flere årsager til, at din kvittering for opladning derhjemme ikke stemmer fuldstændig overens med hvad du eventuelt kan se af oplysninger andre steder.

Er tidspunktet for opladning forkert?

På din kvittering vil du kunne se den samlede periode, du har haft dit ladekabel tilsluttet din bil – også selvom selve opladningen først starter senere. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at se det præcise øjeblik, din opladning er påbegyndt på din kvittering.

Kan du ikke se et beløb på din kvittering?

Hvis du ikke kan aflæse et beløb på kvitteringen efter endt opladning, kan det skyldes, at forbindelsen har været for ustabil til at anslå en pris. Hvis du gentagne gange oplever dette problem, bedes du kontakte vores kundeservice.

Er kWh-forbruget på ladeboksen højere end mængden af kWh, der er tilført din bil?

Hvis kWh-forbruget på ladeboksen afviger fra den mængde strøm, der er blevet tilført bilen, kan det skyldes et energitab (også kaldet effekttab eller ladetab). Det er normalt at opleve et mindre energitab under opladning, hvilket betyder, at en lille mængde strøm kan gå tabt mellem ladeboksen og bilen. En større afvigelse kan også opstå, hvis du f.eks. har opvarmet din bil, imens den har opladet.

Læs mere om ladekabler og effekttab

Hvis dette ikke kan forklare afvigelsen, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Tak for din feedback.

Tak for din feedback. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig

Andre spørgsmål og svar om hjemmeopladning

top