Hvilke betalingsmidler kan jeg bruge til parkering med OK’s app?
Du kan betale for din parkering enten med Dankort, Visa Dankort, Apple Pay, MobilePay eller med dit OK Kort i OK-appen. Vælger du at betale med Dankort (inkl. Visa Dankort), Apple Pay eller MobilePay, bliver beløbet for din parkering trukket med det samme.
Vil du betale for parkering med dit OK Kort, har du to muligheder. Du kan enten betale:
- Gennem betalingsservice (5,50 kr. om måneden)
- På girokort (10,00 kr. pr. faktura (girokort) fremsendt med posten)
Er der måneder, hvor du ikke bruger dit OK Kort, koster det naturligvis ikke noget.
Forbruget på dit OK Kort opgøres ved midnat d. 15. i hver måned. Den sidste rettidige betalingsdag er d. 1. i måneden efter opgørelsesdatoen. Hver måned modtager du en faktura med en månedsopgørelse, som sendes enten direkte fra OK eller gennem Betalingsservice. Vælger du at betale på giro, er der vedhæftet et girokort til din faktura.
Husk, at du som kunde hos OK altid kan se dine fakturaer på Min OK.